23948sdkhjf

Snubleulykker koster sygedage i byggeriet

Snublen på jobbet er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke inden for bygge og anlæg, viser ny opgørelse fra Arbejdstilsynet, der nu sætter gang i kampagne
Hvert år kommer over 200 ansatte i bygge- og anlægsbranchen alvorligt til skade på jobbet, fordi de falder, glider eller snubler.

Det betyder, at snublen på jobbet er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke inden for bygge og anlæg, hvor de hårdest ramte brancher er tømrer, murer, vvs’er og elektriker.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad på baggrund af en opgørelse for perioden 2011-2014 udarbejdet af Arbejdstilsynet.

Forekomsten bringer bygge- og anlægsbranchen op blandt de seks brancher, hvor der er sket flest alvorlige snubleulykker i perioden.

I daginstitutioner er snublen skyld i næsten en tredjedel af de alvorlige ulykker, mens det eksempelvis er hver fjerde i kontorbranchen. Kontorbranchen er desuden den branche, der samlet set har flest alvorlige snubleulykker i 2011-2014 efterfulgt af bygge- og anlægsbranchen.

Toppen af isbjerget

Ulykker kategoriseres som alvorlige, når de fører til mere end tre ugers fravær. De typiske skader er brækkede arme og ben, kraftige forstuvninger og i nogle tilfælde skader på hovedet i form af for eksempel kraniebrud.

Og de alvorlige snubleulykker er kun toppen af isbjerget, for der sker langt flere snubleulykker med kortere fravær, lyder det.

Eksempler fra ulykkesanmeldelser
En ansat træder over oplagret materiel og vrider om på den ene fod hvorved kroppens vægt forskydes over på det andet ben. Spolebenet brækkede (1-3 måneders fravær)
En ansat kom gående og faldt i en kombination af støv og vand, som var glat. Faldt på skulder (3-4 ugers fravær)
En ansat snubler over mellemrum mellem to køreplader. Får et vrid i knæet. Beskadiger ledbånd i knæet (1-3 måneders fravær)

Kilde: Arbejdstilsynet
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128