23948sdkhjf

JFP udvider sin direktion

”Når man over kort tid vækster så meget, som JFP har gjort, trækker man store veksler på organisationen”, siger direktør.
De seneste år er JFP vokset kraftigt, og den midtjyske entreprenørvirksomhed har tidligere meldt ud, at man forventer at omsætte for omkring 1,1 milliarder kroner i 2016.

Det er en udvikling, som administrerende direktør og hovedaktionær, Jesper Friis Kühlwein Poulsen, er både stolt af og ydmyg over. Men han er også er klar over, at det stiller store krav:

- Når man over kort tid vækster så meget, som JFP har gjort, trækker man store veksler på organisationen. Vi har allerede nu blikket rettet mod 2017 og stiler efter, at året skal være et stille år med begrænset vækst. Men samtidig er det vigtigt, at vi holder momentum, udvikler os og finder et stabilt niveau. Det stiller krav til organisationen, siger Jesper Friis Kühlwein Poulsen.

Derfor har JFP besluttet at udvide sin direktion, som fremover vil bestå af administrerende direktør, Jesper Friis Kühlwein Poulsen, økonomidirektør, Søren Høgh, direktør for Jylland, Niels Henrik Madsen, direktør for Sjælland, Niels H. Andersen samt Søren Trærup, salgsdirektør med ansvar for salget i hele Danmark.

Samtidig bliver Jesper S. Hjorth i Jylland og Firas Al-Asadi på Sjælland udnævnt til projektdirektører og kommer begge til at varetage en ’souschef-funktion’ internt i virksomheden. Det er en rolle, som Jesper S. Hjorth allerede har haft i et års tid. I forbindelse med organisationsændringen er projektchef Mikkel N. Steffensen samtidig ansat som ny direktør for datterselskabet, JFP Murer & Tømrer.

- På denne måde bliver vi mere robuste og rustede til den vækst, der måtte komme. Hver direktør kan give fuld fokus til sit område og på den måde skabe rum til udvikling. Samtidig harmoniserer vi afdelingerne i Jylland og Sjælland, så vi gør tingene ens og har en ensartet organisation begge steder, forklarer Jesper Friis Kühlwein Poulsen.

Han understreger, at JFP bibeholder den flade struktur, som virksomheden er kendt for, fordi den giver handlekraft og en løsningsorienteret tilgang til projekterne.

- Vejen til toppen bliver på mange måde kortere, og der kan tages hurtige beslutninger i hver afdeling. Samtidig nedsætter vi udviklingsgrupper inden for både indkøb, projekt og salg, som skal arbejde med nye idéer, forretningsudvikling, sparring og fungere som katalysator for løsninger på de udfordringer, der er fælles for hele koncernen, siger Jesper Friis Kühlwein Poulsen.
Læs mere om: JFP
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062