23948sdkhjf

Begavet udlicitering gavner kommunerne

Begavet udlicitering betyder, at kommunerne skal holde sig fra at drive virksomhed og at berøringsangsten mellem private virksomheder og det offentlige brydes ned
"Selvom man nok skal passe på at gøre udlicitering til løsningen på alle fordelingspolitiske problemer, når det gælder kommunernes økonomi, så ligger der med en begavet udliciteringspolitik et kæmpe effektiviseringspotentiale i kommunerne".

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Han fremhæver, at begavet udlicitering i denne sammenhæng betyder, at kommunerne i højere grad bevarer de varme hænder i eget regi og til gengæld øger udliciteringen på de områder, hvor det giver mening og i det hele taget er muligt at prissætte opgaverne. Det gælder især de opgaver, som traditionelt løses af virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

"Begavet udlicitering betyder også, at kommunerne skal holde sig fra at drive virksomhed og at berøringsangsten mellem private virksomheder og det offentlige brydes ned.

Kommunerne, der forvalter vores penge gennem de kommunale budgetter, skal naturligvis være sikre på, at de ikke bliver snydt af ”smarte” entreprenører. Mange kommuner er ikke klædt godt nok på til at varetage en effektiv udbudsproces. Men det er der råd for: Hyr et privat rådgivningsfirma, som kan styre processen.

I sidste ende handler begavet udlicitering også om tillid og respekt. Men i en professionel verden gælder det også om at have respekt for borgernes penge og skrotte politiske kæpheste til fordel for effektive løsninger.

Derfor skal kommunerne holde sig fra at drive virksomhed, og derfor skal de øge udliciteringsgraden", understreger chefredaktør klaus Tøttrup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093