23948sdkhjf

Klar til næste etape på Danmarks største boligrenovering

Enemærke & Petersen tager hul på renovering af yderligere 16 blokke.
Den omfattende renovering af Stadionkvarteret i Glostrup, som startede i maj 2015, er nu klar til den anden ud af i alt seks etaper.

Glostrup Boligselskab og Enemærke & Petersen, som er hovedentreprenør på projektet, har netop underskrevet allongeaftalen for etape 2.

- Vi glæder os til at komme videre med arbejdet og til at fortsætte det gode samarbejde med Glostrup Boligselskab og rådgiverne på projektet, siger Henrik Mielke, administrerende direktør i Enemærke og Petersen.

Af de 192 lejligheder i etape 2 skal 148 moderniseres, mens der skal laves lejlighedssammenlægninger i de sidste 44. Alle beboerne får miljøsaneret deres badeværelser, som efterfølgende renoveres og får nye ventilationsanlæg. Desuden skiftes der tag, vinduer, altaner og varmesystem i alle blokkene, som også får facaderne renoveret

- I løbet af etape 1 har vi haft en rigtig god proces med Glostrup Boligselskab og rådgiverteamet. Vi har identificeret og bearbejdet en række optimeringsmuligheder, som er blevet indarbejdet i projektet for etape 2, og det skulle gerne blive til glæde for både Glostrup Boligselskab og for beboerne i Stadionkvarteret, fortæller Henrik Mielke.

Renoveringen af etape 2 beløber sig til omkring 170 mio. kr., mens projektets samlede entreprisesum for renovering af de i alt 1235 lejligheder er på omkring 750 mio. kr. Projektet startede i maj 2015 og forventes afsluttet i løbet af 2018.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.225