23948sdkhjf

Få styr på værktøj og materiel med Hilti-app

Nyt værktøjsstyringssystem fra Hilti giver overblik over værktøj og materiel uansat fabrikat
På byggepladser landet rundt bliver der brugt mange timer på at holde styr på værktøj og materiel – udstyr der er nødvendigt for at blive færdig til tiden. Ofte kan der forsvinde op til 30 pct. i løbet af et byggeprojekt. Hilti har netop lanceret Hilti ON!Track Asset Management - et værktøjsstyringssystem, der gør det let at få fuldt overblik over alt værktøj og materiel fra alle producenter uanset type og størrelse.

Hilti ON!Track bruger RFID mærker (Radio Frekvens Identifikation), som alle typer af værktøj kan mærkes med. Mærkerne er designet og testet, så de kan modstå selv de hårdeste forhold på byggepladsen.

Forbrug og nedetid
En robust scanner opfanger alt mærket udstyr i en afstand på op til 1,5 m. Det gør det muligt, at hele grupper af udstyr kan identificeres på få sekunder. Det gør det lettere og hurtigere at optælle lageret samt identificere det enkelte stykke værktøj inklusive batterier, tilbehør og forbrugsvarer.

Via en App eller hjemmeside er det let at få et overblik over hvor værktøjet befinder sig, hvilke medarbejdere, der er ansvarlige samt hvor mange dage værktøjet har været på en given lokation. Brugeren får også mulighed for at gemme information om det enkelte stykke værktøj såsom serviceintervaller. Hilti ON!Track kan også bruges til optimering af værktøjsflåden ved at vise forbrug og nedetid. Dette giver et bedre overblik over de reelle omkostninger.

Teknisk support
Udover at stille Hilti ON!Track til rådighed yder Hilti også support til at komme i gang med værktøjsstyring - alt lige fra planlægning, uddannelse, implementering, mærkning af udstyr til teknisk support. Hilti Danmark råder over flere dedikerede Hilti ON!Track specialister, der hjælper både store og små virksomheder.

Tobias Weber, Hilti ON!Track specialist siger: ”Når jeg kommer ud hos en kunde, hjælper jeg først med at afdække, hvordan kunden styrer deres værktøj i dag. Ofte bruger de excel-ark, tavler eller andre systemer, som er manuelle og tidskrævende.

Mange oplever, at det er svært at holde styr på hvor tingene befinder sig, og har svært ved at få et overblik. Når jeg viser, hvor let det er at logge ind på Hilti ON!Track og få et fuldt overblik over alt mærket udstyr, kan langt de fleste se hvor meget tid, penge og bekymringer, de kommer til at spare ved at bruge systemet”.

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08