23948sdkhjf

Scandi Byg ansætter ny topchef

Efter 20 år som administrerende direktør skal Jesper F. Hoffmann nu være salgsdirektør.
45-årige Thomas Raunsbæk bliver ny administrerende direktør i Scandi Byg.

Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i Ajos, der leverer byggepladsindretning og udlejer materiel til byggepladser.

Både Ajos og Scandi Byg er virksomheder i MT Højgaard-koncernen, så Thomas Raunsbæk skal i Scandi Byg fortsætte arbejdet med koncernens overordnede strategi, der handler om at øge produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen, blandt andet via øget digitalisering.

- Thomas har den ideelle profil og baggrund for at overtage roret i Scandi Byg. Virksomheden er ved at lægge sidste hånd på et stort automatiseringsprojekt, som bliver startskuddet til at gøre Scandi Byg til en endnu større og mere lønsom virksomhed, hvilket vil være med til at understøtte den samlede koncernstrategi i MT Højgaard-koncernen, siger bestyrelsesformand Jørgen Nicolajsen.

Thomas Raunsbæk erstatter Jesper F. Hoffmann, der har stået i spidsen for Scandi Byg i næsten 20 år. I den periode har virksomheden skabt sig en stærk position inden for præfabrikeret modulbyggeri, især ved at levere almene boliger og offentlige institutioner i meget høj kvalitet.

Ledelsen og bestyrelsen har gennem en periode drøftet, hvordan virksomheden bedst muligt kommer videre i sin vækststrategi og er kommet frem til, at der skal en ny mand på posten som adm. direktør, mens Jesper F. Hoffmann fortsætter i virksomheden som salgsdirektør.

- Jesper har opbygget en loyal kundegruppe og opdyrket nye markeder, så i bestyrelsen er vi rigtig glade for, at han fortsætter som salgsdirektør. Det vil helt sikkert være til glæde og gavn for både kunder og medarbejdere og sikre kontinuiteten i overgangen til den nye adm. direktør, siger Jørgen Nicolajsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1