Den næste byggeleder bliver en byggekoordinator
Byggefirmaet Artusbyg i Vejle har kun gode erfaringer med at have en byggekoordinator i praktik
”Var jeg en lille smule skeptisk i begyndelsen, så blev den skepsis hurtigt fejet til side”, siger Bent Olsen til Licitationen-Byggeriets Dagblad.
En af de første studerende på den toårige erhvervsakademiuddannelse er Christian Koch, udlært murer og i dag 23 år. Han begyndte i august 2014 på uddannelsen på Erhvervsakademi Lillebælt i Odense og har været 10 uger i praktik hos Artusbyg, der har 65 ansatte og udfører murer-, kloak-, tømrer- og malerarbejde.
”Og det er gået fremragende. Når jeg var skeptisk, hang det sammen med hans unge alder og opgaverne ude på byggepladserne, men han skabte hurtigt respekt omkring sin person og funktion. Hans baggrund som murer betød også, at han brændte hurtigt igennem”, siger Bent Olsen, til Licitationen-Byggeriets Dagblad
Læs også: " De første byggekoordinatorer har udsigt til at få et arbejde ".