Fuld kompensation for lærlinges skoleophold
Fredag fortsætter trepartsforhandlingerne om praktik og uddannelse. Håndværksrådet foreslår fuld kompensation til arbejdsgivere for skoleophold. Det kan betyde højere bidrag fra virksomheder, der ikke tager lærlinge.
Hvis arbejdsgiverne blev kompenseret for fuldt ud for lærlinges skoleophold, ville flere tage lærlinge, mener Håndværksrådet.
Desuden skal erhvervsvejledningen til unge fremrykkes, så unge allerede tidligt, mens de går i Folkeskolen, indtroduceres til de erhvervsfaglige grunduddannelser.
Endelig skal der tages hånd om , at de virksomheder, som ønsker at blive godkendt som lærepladser, også i højere grad bliver det.
Disse forslag fremsætter chefkonsulent i Håndværksrådet Heike Hoffmann forud for trepartsforhandlingerne om lærlingeuddannelser og praktikpladser, der begynder på fredag.
For dyrt at uddanne
Hun peger på, at mange arbejdsgivere siger, at den kompensation, de får for lærlinges skoleophold, er for lille i forhold til fraværet.
Derfor ser hun gerne, at beløbet hæves. Det vil fjerne mange arbejdsgiveres indvending om, at det er for dyrt at have lærlinge. Kompensationen finansieres over det såkaldte Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag, som alle arbejdsgivere indbetaler til uanset om de har lærlinge eller ej.
Det er navnlig de mindre virksomheder, der har tager erhvervsfaglige elever.
Lokker gymnasiaster
Ønsket om en højere lønkompensation gælder navnlig den særlige såkaldte EUX-uddannelse, hvor man får en erhvervsuddannelse og gymnasial eksamen. Uddannelsen er sammensat, så man får en række fag på gymnasialt niveau, samtidig med at man får en erhvervsuddannelse.
Det er en af de uddannelser, der kan lokke gymnasiaster over i en faglig retning, hvor de i højere grad er efterspurgt.
Bedre koordinering
Heike Hoffmann fremhæver overfor Ledelse IDAG , at de unge erhvervsvalg skal påvirkes tidligt, hvis vi skal have flere unge til at søge ind i håndværksfagene, hvor der bliver mangel på arbejdskraft. Den tidligere erhvervsvejledning i skolerne er blevet sparet væk for at finansiere en del af reformen af erhvervsuddannelserne, der har haft til formål at hæve uddannelsernes niveau.
Det nytter ikke, at de unges først får vejledning, når de er i gymnasiet. Så er det ofte for sent.
Hun fremhæver også, at mange arbejdsgivere er delvis kvalificerede til at være læresteder. Disse arbejdsgiveres praktiktilbud skal suppleres med praktiktilbud hos andre arbejdsgivere, så uddannelsen bliver bredt dækkende.
Hvis man kunne sørge for, at denne koordinering skete hurtigere, vil det også hjælpe, siger Heike Hoffman.
