23948sdkhjf

Züblin hyrer Engsø Gruppens grundlægger

Per Engsø Larsen er ny teknisk direktør hos Züblin A/S, som desuden opruster med ny leder for byggeaktiviteterne.
Med virkning fra den 1. april 2016 har Züblin A/S pr. 1. april 2016 ansat Per Engsø Larsen som teknisk direktør for forretningsenheden Byggeri i Danmark.

54-årige Per Engsø Larsen har tidligere været direktør i Skanska og Trelleborg-Phønix, men er særligt kendt for Engsø Gruppen, som han grundlagde i 2004 og nåede at udvikle til en milliardforretning, inden tabsgivende projekter i et datterselskab sendte hele koncernen i konkurs i slutningen af 2013.

- Vi har de seneste måneder været igennem en længere rekrutteringsproces med spændende og kompetente kandidater, og vi er utrolig tilfredse med rekrutteringen af Per. Per bliver en vital del af vores overordnede strategi, og vi er overbevist om, at ansættelsen af Per vil bidrage til opfyldelsen af vores strategiske mål, skriver direktørerne Jens-Henrik Stilhoff Nicolaisen og Steen Hager Nielsen i en pressemeddelelse.

Samtidig med ansættelsen af Per Engsø Larsen har Züblin udnævnt Claus Baumann til leder af selskabets byggeaktiviteter i Østdanmark. Claus Baumann har de seneste år haft ansvaret for produktionen på det markante Bryghusprojekt i Københavns Havn.

Claus Baumann vil frem til den endelige færdiggørelse og aflevering af Bryghusprojektet/BLOX fortsat have det produktionsmæssige ansvar for projektet. Claus Baumann tiltræder sin nye stilling med virkning fra 1. august 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083