23948sdkhjf

Stort marked for mobile arbejdsplatforme

Mobile arbejdsplatforme har for alvor taget konkurrencen op med de traditionelle løsninger. En af branchens aktører har firedoblet omsætningen på fem år
De mobile arbejdsplatforme er langsomt ved at blive et af entreprenørernes foretrukne redskab til at udføre arbejde på byens facade. Arbejdsplatformene har en række fordele, som gør det udvendige bygningsarbejde både nemmere, sikrere og mere effektivt.

”En platform er en kæmpe gevinst for arbejdsmiljøet,” fortæller direktør i Platform.as, Casper Knudsen og uddyber:

”Med den let justerbare højde sikrer den, at der altid kan arbejdes i en optimal stilling, og så er det også muligt at påmontere en konsol, som gør, at mureren kan stå en halv meter under platformen og derved undgå at skulle bukke sig ned efter mursten og mørtel. En platform sparer også håndværkere for unødvendige løft, fordi tunge vinduespartier, altanbunde og mursten med en påmonteret kran nemt kan hejses op på platformen”, forklarer han.

Stor efterspørgsel
I 2008 købte Casper Knudsen 35 mobile arbejdsplatforme og startede Platform.as, der udlejer, leverer, monterer og servicerer platforme efter behov til landets entreprenører. Efter syv år med tocifrede vækstrater er succesen ikke til at komme udenom.

I dag har virksomheden 250 platforme, og de kan knapt følge med efterspørgslen.

”Vi har travlt, og vi får ikke mindre travlt fremover. Vi har bl.a. lige indgået en toårig aftale med NCC Bolig om at levere platforme til alle deres projekter, og der er ingen tvivl om, at man i fremtiden vil se arbejdsplatforme ved stort set alle byggepladser, især når det kommer til facaderenoveringer, for produktet er simpelthen bedre”, siger Casper Knudsen.

Firedoblet omsætning på fem år
Siden begyndelsen i 2008 er firmaet vokset støt hvert år, og Platform.as leverede i 2015 både rekordhøj omsætning og overskud.
Fra en omsætning 11 millioner i 2011 omsatte firmaet sidste år for hele 40 mio. kr. Det gav et resultat før skat på over 5 mio. kr.

”Vores vigtigste opgave lige nu er at skaffe mand og materiel nok til at kunne håndtere de opgaver, vi får ind. Vi skal fortsat kunne levere hurtigt, effektivt og fejlfrit, som vi vokser, og det bliver en spændende udfordring de næste år, for vi kan kun se, at det går fremad,” fastslår Casper Knudsen.

Platform.as har afdelinger både i Greve og Aarhus og leverer arbejdsplatforme over hele landet.

Omsætningstal fra Platform.as
2015: 39.913.453
2014: 26.308.387
2013: 17.701.144
2012: 14.406.300
2011: 11.585.000
Resultat før skat: 5.200.827
Efter skat: 4.026.111
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173