23948sdkhjf

Disse entreprenører skal anlægge Femern-tunnellen

Femern A/S har fredag udpeget de vindende entreprenørkonsortier på Femern-tunnellen
Danmarks største entreprenørvirksomhed, Per Aarsleff A/S, er med i to ud af tre entreprenørkonsortier, der har vundet kontrakterne på anlæggelsen af Femern-tunnelen.

Det oplyser bygherren Femern A/S i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Projektet bliver danmarkshistoriens hidtil største anlægsprojekt. Det ene af konsortierne - Femern Link Contractors, hvor Aarsleff er med - skal både anlægge sænketunnellen og bygge tunnelfabrikken, som er slået sammen til en kontrakt mod tidligere to. Samtidig skal konsortiet også opføre portaler og ramper, hvor Aarsleff bliver ordførende entreprenør.

Ud over Aarsleff er der også dansk islæt på rådgiversiden, hvor Cowi A/S er rådgiver for Femern Link Contractors, mens Sweco Danmark A/S er rådgiver for konsortiet Fehmarn Belt Contractors, der skal stå for gravearbejderne.

Forligskreds sagde ja

Udpegningen af vinderne kommer efter forligskredsen bag den faste Femern-forbindelse fredag har givet Femern A/S mandat til at udpege de foretrukne bydere på de store tunnelkontrakter med henblik på at indgå betingede kontrakter senest medio maj 2016.

Betingede kontrakter indebærer ifølge Femern A/S, at der underskrives en endelig og bindende anlægskontrakt med de vindende entreprenører, men dog således, at selve anlægsarbejdet først bliver påbegyndt, når der foreligger en tysk byggetilladelse. Kontrakterne løber frem til udgangen af 2019 med mulighed for genforhandling på det tidspunkt.

Når de nærmere vilkår for de betingede kontrakter er endeligt afklaret mellem Femern A/S og de vindende konsortier, vil selskabet fremlægge det endelige resultat for transportministeren inden kontrakterne underskrives i maj 2016.

Femern-projektet forventes at løbe op i 52,6 mia. kroner og åbne i 2028 efter, at anlægsperioden er forlænget til otte et halvt år

De vindende konsortier

Vindende konsortium på sænketunnel herunder tunnelfabrikken: Femern Link Contractors (FLC)
Entreprenører:
VINCI Construction Grands Projets S.A.S. (Frankrig)
Per Aarsleff A/S (Danmark)
Wayss & Freytag Ingenieurbau AG (Tyskland)
Max Bögl Stiftung & Co. KG (Tyskland)
CFE SA (Belgien)
Solétance-Bachy International S.A.S. (Frankrig)
BAM Infra B.V. (Holland)
BAM international B.V. (Holland)
Underentreprenør:
Dredging International N.V. (Belgien)
Rådgiver:
COWI A/S (Danmark)

Vindende konsortium på portaler og ramper: Femern Link Contractors (FLC)
Entreprenører:
Per Aarsleff A/S (Danmark)
VINCI Construction Grands Projets S.A.S. (Frankrig)
Wayss & Freytag Ingenieurbau AG (Tyskland)
Max Bögl Stiftung & Co. KG (Tyskland)
CFE SA (Belgien)
Solétance-Bachy International S.A.S. (Frankrig)
BAM Infra B.V. (Holland)
BAM International B.V. (Holland)
Rådgiver:
COWI A/S (Danmark)

Vindende konsortium på gravearbejder: Fehmarn Belt Contractors (FBC )
Entreprenører:
Boskalis International B.V. (Holland)
HOCHTIEF Solutions AG (Tyskland)
Ed. Züblin AG (Tyskland)
Van Oord Dredging and Marine Contractors B.V. (Holland)
Rådgiver:
SWECO Danmark A/S (Danmark)


Opdatereret 4/3-16 kl. 14.26: Afsnit med Femern Link Contractors og danske rådgivere er tilføjet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093