23948sdkhjf

Bravida på opkøb hos EnergiMidt

EnergiMidts 25 elinstallatører bliver en del af Bravida-koncernen.
Ønsket om at styrke tilstedeværelsen i det midtjyske område betyder, at Bravida pr. 1. marts overtager EnergiMidts elinstallationsafdeling.

Det er ikke mindst den nye motorvejsforbindelse i området mellem Aarhus, Silkeborg, Herning og Holstebro, der skaber forventning om en væsentlig, erhvervsmæssig udvikling. Energimidts elinstallationsafdeling, der er beliggende i Silkeborg, giver oplagte synergimuligheder i forhold til Bravidas eksisterende afdelinger i Herning og Aarhus.

- Samtidig ser vi det som et brohoved mod Viborg, hvor vi også er i gang med at etablere os baseret på en række større, nye projekter, blandt andet Viborg Sygehus, siger Johnny Hey, der er Bravida Danmarks regionsdirektør i Nord- og Midtjylland.

EnergiMidts elinstallationsafdeling beskæftiger cirka 25 elektrikere og har de senere år udført større og mindre elentrepriser i det midtjyske for lokale samarbejdspartnere og bygherrer. Virksomheden ligger inde med en flerårig ordreportefølje, som nu overtages af Bravida.

- Vi overtager en elinstallationsafdeling med et godt lokalt fodfæste, hvor der findes gode samarbejdsrelationer til hovedentreprenører og lokale erhvervskunder, siger Johnny Hey, og tilføjer, at Bravida i forbindelse med overtagelsen vil indlede et strategisk samarbejde med EnergiMidt inden for energibesparelser.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105