Roskilde annullerer udbud på byens nye svømmehal
Manglende interesse fører til annullering af storentrepriser på Roskildebadet. Om- og tilbygningsarbejderne forventes sendt i nyt begrænset udbud om en måneds tid
”Vi lader udbuddet gå om og udbyder efter de nye udbudsregler”, siger Vagn Højgaard, bygherrerådgiver for Roskilde Kommune til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
”Vi har måske ikke været nok fremme i skoene med at gøre opmærksom på udbuddet. Det vil vi gøre næste gang”, siger han.
Han oplyser, at der på en af de syv delaftaler kun var én, der bød interesse ind, mens der på flere af de andre blot var to, og at forventningen er, at det nye udbud vil komme på banen om en måneds tid.
Det nye udbud vil ligne det gamle, forklarer han. Der vil stadig være tale om storentrepriser, og den eksisterende svømmehal skal fortsat udbygges med et 50-meter bassin, et wellnessområde, varmvandsbassin og aktivitetsbassin.
Der skal også stadig bygges nye kontor- og mødefaciliteter, en ny indgang og café, og eksisterende omklædningsrum skal fortsat udbygges og totalrenoveres.
Læs hele artiklen på www.licitationen (kræver abonnement)