23948sdkhjf

Brødrene Dahls nethandel i højt gear

Brødrene Dahls nethandel er vokset med 44 procent i det forgangne år. Nethandel udgør nu knap en fjerdedel af omsætningen. Og det ser ikke ud til at stoppe.
Igen i 2015 slog VVS-grossisten Brødrene Dahl sin egen rekord, når det kommer til vækst i nethandel. Hele 44 procent lød stigningen på gennem det seneste år. Næsten 25 procent af den samlede omsætning kommer nu fra nethandel.

- Vores kunder har virkelig taget muligheden for at købe deres varer over nettet til sig. Nethandel øger effektiviteten hos både kunder og os, så det er faktisk en gevinst for alle parter, da vi kan levere varerne der, hvor kunden vil have dem næste hverdag, fortæller e-handel- og marketingdirektør i Brødrene Dahl, Christian Agger.

Han understreger dog, at handlen på nettet aldrig kommer til at erstatte de fysiske butikker, og derfor kun skal betragtes som et supplement til disse.

Fysiske butikker består
- Ingen af vores kunder er rene onlinekunder, men som tallene også viser, er interessen for at handle på nettet stærkt stigende. Derfor arbejder vi på at få de fysiske butikker og net-butikken til at arbejde endnu bedre sammen, så vi kan tilbyde den bedst mulige løsning for vores kunder, siger Christian Agger.

Men ifølge Brødrene Dahl er der intet, der tyder på, at udviklingen inden for nethandel har toppet.

- Hvis jeg var blevet spurgt for bare et år eller to siden, havde jeg aldrig troet, at andelen af nethandel ville blive højere end 30 procenet. Men sådan som udviklingen har været de seneste år, kan jeg ikke forestille mig, at det stopper her, siger Christian Agger.

Fremtidigt konkurrenceparameter
Samtidig med at Brødrene Dahl har haft så omfattende fokus på at have en velfungerende forretning på nettet, er det lykkes virksomheden at kapre markedsandele på visse områder.

- Vi havde egentlig ikke regnet med meget andet end at flytte nogle kunder rundt i butikken. Altså fra at komme i de fysiske butikker til at bruge nettet. Men jeg kan se, at vi på visse områder har vundet markedsandele, og det får mig til at tro, at kunderne foretrækker en leverandør, som både har fysiske butikker og en velfungerende webshop, siger Christian Agger.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093