23948sdkhjf

Byggefirma satser på renovering af parcelhuse

Lokato vil påtage sig det overordnede ansvar for hele projektet og lover husejeren en prisfast og gennemskuelig renovering.
Behovet for en gennemgribende renovering af parcelhuse er stigende over hele landet. Alene på Horsens-egnen, hvor byggefirmaet Lokato A/S har hjemme, er godt 6.000 enfamiliehuse mellem 30 og 50 år gamle.

- Selvfølgelig er mange af dem renoveret løbende, men et hus på 40-50 år, der blev frisket op for 20 år siden, begynder jo at trænge igen, siger Jens Mortensen fra Lokato.

Han og forretningspartneren Allan Hinrichsen øjner derfor et stort potentiale i at renovere parcelhuse, og med udviklingen af et nyt renoveringskoncept vil Lokato nu tilbyde husejere at tage det overordnede ansvar for hele renoveringsprojektet; herunder byggestyring, tidsplan og aftaler med andre håndværkere.

Idéen er at genbruge det gode håndværk, der allerede findes i de ældre huse og føje nyt, godt håndværk til:

- Til sidst får du et bæredygtigt hus i et etableret kvarter med opvoksede hække og gamle frugttræer i haven – endda med lækrere løsninger og en bedre beliggenhed, end hvis du købte et typehus på en gold mark, som samlet set ville koste det samme, siger Jens Mortensen, som dermed leverer et alternativ til typehusproducenternes fremgangsrige riv-ned-og-byg-nyt-koncepter.

Vil selv investere i gamle huse
Renoveringskonceptet består af seks trin og tager afsæt i de vanskeligheder, som mange husejere oplever, når de står over for at renovere et ældre hus.

- Renovering af et ældre parcelhus løber som regel op i et stort, sekscifret beløb. Her gælder det om at kunne gennemskue de tilbud, man får – og at overskue konsekvensen af beslutningen, siger Jens Mortensen.

Konceptet er allerede afprøvet på en række huse i Horsens og omegn – med gode resultater. Lokato Entreprise tror da også så meget på konceptet, at et nyt søsterselskab netop er ved at blive stiftet:

- Vi er klar til at opkøbe ældre familiehuse i Horsens og omegn for at renovere dem op til moderne standard og sælge dem, afslører Jens Mortensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063