23948sdkhjf

Bravida køber op i Randers

Med købet af Delta 3 Teknik ønsker Bravida Danmark at styrke sin position over for industrikunder i det østjyske område.
Bravidas afdeling i Randers har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke organisationen for at blive endnu bedre til at servicere det lokale marked.

Med overtagelsen af Delta 3 Teknik tager man nu et endnu et vigtigt skridt i den retning.

Delta 3 Teknik har gennem en årrække serviceret erhvervs-, offentlige og industrielle kunder, og beskæftiger i dag 13 fastansatte medarbejdere i Randersafdelingen. Dertil kommer et mindre antal medarbejdere tilknyttet specifikke projektopgaver.

- Vi overtager en virksomhed med et stærkt lokalt omdømme, hvor god håndværkspraksis og kundepleje er i fokus. Jeg forventer derfor, at vi kan skabe nogle effektive synergier sammen med Delta 3 Teknik, hvor Bravidas brede organisation kan drage fordel af deres kundemasse og industrielle kompetencer, siger Johnny Hey, der er Bravida Danmarks regionsdirektør i Nord- og Midtjylland.

Delta 3 Tekniks aktiviteter omfatter service- og installationsopgaver inden for primært elinstallationer, energioptimering og svagstrømsopgaver som brand og sikring, automation og data. Kunderne tæller bl.a. boligforeninger, kommuner og større industrielle kunder.

Delta 3 Tekniks aktiviteter vil fremover blive integreret med Bravidas øvrige elaktiviteter i Randers, som omfatter traditionelle el- og dataarbejder, tavleproduktion og energioptimering.

Efter overtagelsen vil Bravida Danmark i Randers beskæftige cirka 75 medarbejdere. I Nord- og Midtjylland beskæftiger Bravida i alt cirka 550 medarbejdere, som arbejder med nyinstallationer, renoveringer og løbende vedligeholdsarbejder indenfor el, VVS, ventilation og køl.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094