Hver sjette byggelærling mangler praktikplads
2.555 unge, der er i gang med en af byggeriets uddannelser, står uden en læreplads i en virksomhed
Hver sjette, der er i gang med en af byggefagsuddannelserne, mangler en praktikplads. (Arkivfoto: Jørgen Witved)
Det viser tal fra Undervisningsministeriets nyeste praktikpladsstatistik.
I alt er 15.525 i gang med en byggefagsuddannelse. 2.555 heraf er henvist til skolepraktik eller har valgt en plads i praktikpladskøen. Det svarer til 16,5 procent eller hver sjette lærling.
Det er for mange, siger både arbejdsgivere og lønmodtagere.
”Der er brug for flere praktikpladser i virksomhederne, og det skal der gøres en indsats for, ingen tvivl om det, men det er positivt, at flere nu vælger skolepraktik. Erfaringen siger, at stort set alle kommer i virksomhedspraktik i løbet af deres uddannelse”, siger Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri.
Steen Boesen, uddannelseskonsulent i Byggegruppen i 3F, kalder situationen alvorlig.
”Vi kan kun igen og igen opfordre virksomhederne til at påtage sig deres ansvar og oprette flere praktikpladser, og helst lave hele aftaler. Vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft, så det burde ikke være så svært at se fornuften. Hvis der ikke meget snart sker en kraftig forbedring, bliver praktikpladssituationen et tema ved forårets trepartsdrøftelser”, siger han.
Færre er i gang
I alt har 12.970 personer i øjeblikket en uddannelsesaftale inden for et af byggefagene, herunder også elektrikeruddannelsen.
Det er cirka 100 færre end på samme tidspunkt sidste år. Det samlede antal uddannelsesaftaler i byggeriet har været svagt faldende de seneste år. Således var der i 2010 eksempelvis 14.624 igangværende aftaler. Det er med andre ord ikke lykkedes at få vendt udviklingen efter krisen.
Ganske vist er der i årets første 10 måneder indgået 10 procent flere uddannelsesaftaler end på tilsvarende tidspunkt sidste år, men det har ikke kunnet udligne nedgangen.
”Det er positivt, at der bliver indgået flere aftaler, og vi har en forhåbning om, at udviklingen er ved at vende. Vi synes, vi gør meget for at få virksomhederne til at tage flere lærlinge, men der er omvendt også brug for en indsats for at få de unge til at vælge de områder, hvor der er praktikpladser at få - det gælder både med hensyn til fag og geografi”, siger Louise Pihl.
Store forskelle
Erhvervsuddannelsesreformen trådte som bekendt i kraft 1. august i år, og det har betydet bredere adgange og senere valg af uddannelse. Derfor har man endnu til gode at se, hvad de unge, der begyndte i sommer, vælger.
”Der er stor forskel på, hvor gode praktikmulighederne er. For eksempel er der næsten praktikpladsgaranti som struktør, og i visse egne af landet mangler virksomhederne lærlinge. Derfor skal vi gentænke vores markedsføring både overfor virksomheder og unge. Virksomhederne må i højere grad gøre opmærksom på og annoncere med ledige lærepladser, og de unge skal opfordres til at flytte sig - både med hensyn til fag og til hvor det er muligt at få lærepladsen”, siger Louise Pihl.
Erhvervsskolerne Elevorganisation EEO benytter de friske praktikpladstal til at offentliggøre sit julegaveønske om flere praktikpladser.
EEO’s formand Morten Egede mener dog ikke, at man kommer uden om, at praktikpladssituationen bliver et tema ved trepartsdrøftelserne til foråret.
