23948sdkhjf

Mini-engle klar med milliarder til opstart af virksomheder

Mini-engle kan skyde mindre beløb og arbejdskraft i at hjælpe virksomehder i gang. De nye mini-engle har dog brug for hjælp via netværk, så de ikke investerer forkert og dermed spilder tid og penge.
Foruden business-angels – formuende forretningsfolk, der investerer i nye unoterede vækstvirksomheder – findes der også ”mini-angels”, som står parat til at hjælpe start ups.

Mini-angels kan investere mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. i en virksomhed og bidrage med kompetencer eller arbejdskraft. Der er typisk tale om mellemledere i større firmaer eller selvstændige. Det arbejde, de kan tilbyde, kan f. eks. være regnskabsføring, salg, revision, juridisk rådgivning, It-opgaver eller lignende.
Den arbejdskraft de lægger kan eventuelt også aflønnes med aktier.

Det er Keystones, et konsulentvirksomhed, der fungerer som sekretariat for fire store business-angel-netværk i Danmark, der har identificeret mini-englene.
Deres større brødre, business-englene, er defineret ved, at de kan investere mindst 3 mio. kr. i virksomheder over en kortere årrække.

Partner i Keystones, Jan Rosenbom, siger til Industrinyt IDAG.dk, at Keystone har kendskab til godt 350 mini-engle. Men han vurderer, at der sagtens kan være omkring 10.000 af dem i Danmark. De har i princippet altid eksisteret, men i dag er de blevet lettere at identificere.

Alene i region Midtjylland anslår Keystones, at mini-angels har en investeringskapacitet på til sammen 200 mio. kr.
Hvis tallene holder på landsplan, har mini-englene dermed en investeringskapacitet på over en mia kr.

”Der er tale om helt almindelige erhvervsfolk, som interesser sig for start up scenen og har mindre beløb til rådighed. De vil gerne yde en indsats for et nyt firma sideløbende med deres almindelige arbejde”, tilføjer Jan Rosenbom.
.
Han vurderer dog, at mange mini-engle famler i blinde. De har behov for hjælp til at screene investeringsmulighederne, så de kan vurdere de om nye start ups er pengene og indsatsen værd. Mini-englene har også behov for at få afdækket risikoen for at blive snydt.

Samtidig mangler mini-englene adgang til at syndikere deres investeringer – d.v.s. finde partnere, som de kan investere sammen med. Det er typisk sådan rigtige business-engle investerer.

Mini-englene kan løse nogle af de problemer ved at deltage i netværk, hvor man udveksler erfaringer, screener investeringsmuligheder og går sammen om investeringer, mener Jan Rosenbom.

Han ser et betydeligt potentiale i at arbejde med det nye begreb og få synliggjort mini-englene noget mere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089