Her er de bedste håndværksmestre til IT
Mester Tidende har fundet de fem vindere af konkurrencen Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed
Mester Tidende har haft jagten i gang på at finde de mest IT-modne håndværksfirmaer det meste af året i tæt samarbejde med byggeriets It-rådgiver BASIT. De 68 nominerede virksomhederne er alle på hver deres måde meget IT-modne og den endelige kåring har været en krævende proces for dommerkomiteen.
Vinderne er:
• Tilbudsgivning: Jan Drøhse Tømrer- & Snedkerforretning ApS, Løgumkloster
• Planlægning: Knudsker EL ApS, Rønne
• Udførelse: Multimontage A/S, Stoholm
• Aflevering: Juul & Nielsen, Lystrup
• Administration: Koed Tømrer og Byggeforretning ApS, Kolind
Har set lyset
Generelt er det sådan, at mange virksomheder har set værdien i IT-værktøjer inden for administration og økonomisk styring. Det følger godt tendenserne fra byggebranchen, hvor IT-investeringerne tages primært i forhold til netop den økonomiske styring af forretningen.
Investeringer i løsninger til tidsregistrering, kvalitetssikring og dokumenthåndtering er dog også kraftigt stigende, og mange af de nominerede virksomheder har implementeret meget brugbare IT-værktøjer i forhold til at styre produktionen, byggesagsstyring og kommunikationen.
Dommerne har i konkurrencen lagt vægt på, at vindervirksomhederne har investeret i standard IT-værktøjer, dvs. IT-værktøjer som andre håndværksvirksomheder umiddelbart også kan købe og implementere direkte i deres virksomhed. Det har ikke været et mål, at virksomhederne skal have dybe IT-kompetencer ansat eller, at de er med i IT-udvikling af IT-værktøjer.
De fem vindere er udpeget af en dommerkomitee bestående af
• Projektchef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen
• Branchechef i Arbejdsgiverne Steen Hoeck Klausen
• Direktør i Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, Mette Glavin.
• Direktør i BASIT, Martin Profit Jakobsen.
• Chefredaktør Klaus Tøttrup, Mester Tidende
Læs mere i Mester Tidende, som er på gaden på fredag den 4. december
Artiklen er en del af temaet Konkurrence.