23948sdkhjf

Byggeriet: Finanslov mangler ambitioner for klimaet

Regeringens første finanslov skruer ned for klima- og miljøindsatsen. Det møder kritik fra både byggeriet og oppositionen
Regeringen indgik i går en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2016.

Aftalen sikrer blandt andet en sænkning af registreringsafgiften fra 180 procent til 150 procent, viderefører Boligjobordningen og fastfryser grundskylden i 2016. Samtidig har aftaleparterne reserveret 210 mio. kroner til en erhvervsbeskatningsreform, der skal forhandles på plads i 2016, og som skal bidrage til at gøre den danske erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig.

Efter flere ugers intense forhandlinger, var det en tydeligt tilfreds finansminister, der i går præsenterede den færdige aftale.

”Jeg er glad for at kunne præsentere en meget ansvarlig finanslovsaftale. Inden for de stramme økonomiske rammer, vi havde til rådighed, er det lykkedes os at styrke kernevelfærden, samt gøre livet lettere for både borgere og virksomheder. Samtidig styrker vi de offentlige finanser, så der også i fremtiden vil være tillid til dansk økonomi”, siger Claus Hjort Frederiksen (V).

Blå pletter

Hos Dansk Byggeri noterer adm. direktør Lars Storr-Hansen sig, at erhvervsfremme ikke fylder voldsomt meget på næste års finanslov, men at der er positive elementer på skatteområdet, hvor de blå partier har fundet knapt 1,2 mia. kroner til forbedringer. Set fra bygge- og anlægsbranchen side, er der dog også klare mangler i finanslovsaftalen, pointerer Lars Storr-Hansen.

”Der er klare blå pletter på finanslovsaftalen, som vi ser frem til at få gennemført. Men som bygge- og anlægsorganisation har finansloven desværre også bekræftet, at regeringen har skruet ned på en række kloge og fremtidssikrende projekter indenfor såvel infrastruktur som udbygning af den danske styrkeposition indenfor klima- og energiområdet. Det finder vi beklageligt”, siger han.

Minder om et kviklån

Også oppositionen var ude med klima-riven.

”Finansloven minder om et kviklån, hvor man tager penge fra langsigtede investeringer i uddannelse, udviklingshjælp og klima- og miljøindsats og bruger dem på kortsigtet forbrug, skattelettelser og billigere biler”, siger Alternativets finansordfører Josephine Fock, der blev bakket op af politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen:

”Finansloven indebærer også som frygtet et alvorligt angreb på hele miljø- og klimaområdet. De grønne initiativer, der skulle have gjort Danmark til grøn førernation, skrottes. Det er ærgerligt, at Konservative har prioriteret gaver til de rigeste boligejere højere end deres løfter om at fastholde de grønne ambitioner”, siger hun.

Læs også: " Familieejede virksomheder får tre mia. kroner med finansloven ".

Hovedpointer i finanslovsaftalen
Nedsættelse af registreringsafgiften fra 180 procent til 150 procent for personbiler og motorcykler.
Nominel fastfrysning af grundskylden i 2016.
BoligJobordningen genindføres for 2015, og videreføres som en grøn ordning i 2016 og 2017.
Et nyt kontanthjælpsloft, der øger incitamentet til at tage et arbejde.
Ramme på 150 mio. kroner årligt til vækst og udvikling i hele Danmark.
Nedsættelse af NOx-afgiften
Annullering af reklameafgiften
Bedre vilkår ved generationsskifte i familieejede virksomheder
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104