23948sdkhjf

JFP har travlt og ansætter

Staben er udvidet med yderligere seks nye medarbejdere for at imødekomme fortsat travlhed.
Jørgen Friis Poulsen A/S (JFP) fortsætter væksten, og det skaber arbejdspladser.

I løbet af den seneste måneds tid er seks nye medarbejdere kommet til, og virksomheden har i alt udvidet med 14 ansatte siden juni.

Henning Bartz er i oktober ansat som projekteringsleder hos JFP på kontoret i København, hvor han blandt andet skal fungere som projektleder på Nimbusparken og på Valby Maskinfabrik. Henning Bartz har 44 års erfaring fra byggebranchen og kommer fra en stilling hos MT Højgaard, hvor han blandt andet har været projekteringsleder for MT Højgaards nye domicil i Gladsaxe samt byggerier som Horisonten for Pension Danmark og Dybenskærhave for AAB.

Maibritt Kristiansen er i oktober ansat som projektlederassistent hos JFP på kontoret i København, hvor hun blandt andet skal bistå med byggeledelse, koordinere med beboere om tilvalg, samt aflevering og mangelgennemgang. Desuden vil hun komme til at stå for styring af entrepriser, dokumentstyring og diverse koordinering på kontoret og på pladsen. Maibritt Kristiansen har 20 års erfaring i byggebranchen og kommer fra et job som entrepriseleder hos NCC.

Pernille Basse er i november ansat som projektassistent hos JFP på kontoret i København, hvor hun kommer til at varetage en række administrative opgaver på kontoret på Sluseholmen, blandt andet hjælp til projektledere og ledelse. Pernille Basse er kontoruddannet og kommer fra et job som koordinator hos Freja Ejendomme.

Anita Thykjær Brodersen er i november ansat som projektassistent hos JFP på kontoret i Herning, hvor hun i begyndelsen bliver tilknyttet Grønnedalsparken i Skanderborg. Anita Thykjær Brodersen skal blandt andet fungere som back up for projektchefer og projektleder, samt arbejde med tilsyn, ks- og dv-materiale. Hun kommer fra lignende jobs hos EnergiMidt og Fibia og har tidligere arbejdet hos MT Højgaard.

Gert Jakobsen er i november ansat som projektchef hos JFP på kontoret i Herning, hvor han bliver tilknyttet Grønnedalsparken i Skanderborg. Gert Jakobsen har 25 års erfaring i byggebranchen og kommer fra en stilling som projektleder hos Kaj Ove Madsen A/S Aarhus. Før dette var han 20 år hos IBI/Sjælsø.

Linda Hansen er i november ansat som arbejdsmiljømedarbejder hos JFP. Hun kommer fra et job, hvor hun gennem 15 år har fungeret som arbejdsmiljøkonsulent og dermed har opnået viden og erfaring med arbejdsmiljø - også inden for byggebranchen. Hos JFP skal Linda Hansen arbejde med både arbejdsmiljø og kvalitetssikring.
Læs mere om: JFP
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095