Her kan de små selskaber finde penge til vækst
Der er et stort potentiale i at nedbringe virksomheders arbejdskapital. Og det er særligt for de små virksomheder en helt afgørende forudsætning for vækst.
Af Poul Bavngaard
I PwC’s nye undersøgelse, Bridging the Gap, er regnskaberne fra 10.215 selskaber, spændende fra de største globale børsnoterede selskaber til små og mellemstore virksomheder, blevet finkæmmet med henblik på at identificere tendenser, performancegab og forbedringspotentiale.
De små i klemme
Ifølge undersøgelsen lå forskellen mellem arbejdskapitalniveauet i store selskaber og i små virksomheder i 2010 på 7,6 procentpoint. Den er nu øget til 10,6 procentpoint. Mens de store selskaber har forbedret deres arbejdskapital i perioden, har de små virksomheder til gengæld oplevet en drastisk forringelse.
”Vi kan se, at det særligt er de store selskaber, der er blevet bedre til at inddrive de penge, de har bundet hos fx debitorer. Tendensen er desværre ikke den samme for de små selskaber, hvor bindingen i arbejdskapital i perioder er blevet forringet,” fortæller Bent Jørgensen, partner hos PwC og ekspert i omstrukturering.
”Og det er særligt de små virksomheder, der kan få mest ud af at forbedre deres arbejdskapital for at øge likviditeten og dermed gøre sige mere uafhængige af finansiering udefra.”
Kolde kontanter
For mens de store selskaber har været i stand til at generere mere likviditet fra driften, delvist som følge af deres lavere behov for arbejdskapitalfinansiering, så er de små virksomheder fortsat mere afhængige af finansiering udefra for at kunne holde en god vækst. En bedre arbejdskapital vil frigive mere likviditet til fremtidige investeringer og samtidig mindske rentebyrden.
”De små virksomheder har også brug for likviditet for at kunne vokse og klare den stigende konkurrence,” forklarer Bent Jørgensen. Han uddyber:
“På trods af den aktuelt lave kapitalomkostning har de førende virksomheder fortsat fokus på at generere likviditet, da det sætter dem i stand til at foretage kritiske investeringer. Det kan være at udbetale udbytte, foretage strategiske opkøb, betale afdrag på gælden eller reducere risikoen for manglende overholdelse af låneklausuler. Det er en virkelighed, hvor det handler om kolde kontanter kontra overskud på papiret.”
Forbedring i Danmark
Undersøgelsen viser, at arbejdskapitalen for første gang siden 2010 har vist en væsentlig forbedring på verdensplan, i takt med at selskaberne får øjnene op for betydningen af god likviditet.
Den forbedring har bidraget til et spring på 11,3 % i likvide beholdninger. Men det er kun lykkedes for 7 ud af 16 sektorer rent faktisk at forbedre deres arbejdskapital siden 2010. Det er til gengæld sket i et sådant omfang, at de har opvejet performancegabet i de andre sektorer.
Men i Danmark har hele 10 ud af 15 sektorer formået at forbedre deres arbejdskapital i de sidste fem år.
Livsnerven i virksomheden
Omsætningstendenser viser, at de får brug for 1.302 mio. euro, hvis de skal finansiere næste års vækst, og samlet set vil der kunne hentes 992 mio. euro, hvis de sektorer, der ligger i bunden, blev ligeså dygtige som dem i toppen.
"Relative ændringer i arbejdskapital-performance er ikke konjunktur- eller rentedrevne, men drevet af en likviditetsorienteret tankegang og større fokus på smartere styring af arbejdskapitalen. Likviditet er, når alt kommer til alt, livsnerven i enhver virksomhed," siger Bent Jørgensen.
Stor spredning fra top til bund
PwC’s undersøgelse viser også en spredning mellem dem, der ligger i toppen og i bunden i de enkelte sektorer og lande, og forskellen mellem top og bund øges.
De virksomheder, der ligger i bunden, er dog i stand til at frigøre en likviditet på mere end 950 mia. euro fra balancen inden for de næste par år.
”De seneste omsætningstendenser tyder på, at der vil være behov for yderligere 237 mia. euro i arbejdskapital for at kunne realisere næste års omsætningsvækst. Så der er fortsat et stort hul, der skal lukkes, hvis selskaberne stilles over for begrænsninger i finansieringen og tager det langsigtede perspektiv,” mener Bent Jørgensen.
