23948sdkhjf

Lindpro certificeres til sprinkler

Brandløsninger kan nu blive komplette, når Lindpros brandsikring får sprinkler ind i egen portefølje.
Teknik- og servicevirksomheden Lindpro går fuldt ind på området for komplette brandløsninger, efter at en certificering til sprinklersystemet er kommet i hus.

Den MT Højgaard-ejede teknikentreprenør sigter især på ejerens store projekter, men også andre kunder, som efterspørger en samlet leverandør.

Konkret betyder det for Lindpro, at man ikke skal udbyde sprinkleropgaven i underentreprise.

- Det gør det nemmere for os at koordinere arbejdet i hele projekteringsfasen, fordi vi ikke skal ud og tale med underentreprenører, og vi kan koordinere bedre fra starten og undgå unødvendige problemer, når vi skal montere i lofterne, siger Lisbeth Sørensen, som er kompetenceansvarlig for sprinkler hos Lindpro.

Hun betegner starten som stille og rolig.

- Vi skal endnu ikke være med på de helt store opgaver. Vi skal først sikre, at vi har hele organisationen på plads.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.14