23948sdkhjf

VVS’ere sætter strøm på handlen

Brdr. Dahl app sender flere tons byggematerialer rundt i Danmark på rekordtid
Byggebranchen har taget e-handel, apps og andre digitale værktøjer til sig med stor iver. Især de mobile platforme har vendt op og ned på branchen. For bare nogle få år siden foregik de fleste handler face-to-face over disken fra leverandør til kunder eller via telefonen. I dag handler mestre og svende i stigende grad på digitale platforme.

For et par år siden gik Saint-Gobain Distribution Denmark og dermed Brdr. Dahl ”all-in” i bestræbelserne på at skabe en effektiv e-handelsplatform og satsningen er lykkedes så godt, at 30 pct., af Brdr. Dahls årlige tre-cifrede millionomsætning i dag kommer fra e-handelsplatformen. Alene fra 2014 til 2015 har Brdr. Dahl oplevet en vækst i omsætningen på e-handelsplatformen på over 35 pct.

Brdr. Dahls digitale handelsplatforme betyder bl.a., at VVS’ere kan bestille byggematerialer frem til kl. 18 om aftenen. På den måde kan de få leveret materialerne – f.eks. op til 1 ton stålrør - hvor som helst i Danmark næste morgen kl. 7.00.

Senest er der tilføjet en funktion, så håndværkere kan bestille og få leveret varer overalt i Danmark på 1-3 timer i dagstimerne

Dialog med kunderne

”Der er en helt fantastisk udvikling”, erkender Saint-Gobain Distribution Denmarks e-handels- og marketingdirektør, Christian Agger. Han lægger ikke skjul på, at ambitionerne var høje, da man udviklede og finpudsede de digitale værktøjer i tæt dialog med professionelle VVS-folk og professionelle IT-leverandører.

”Det er naturligvis afgørende, at man udvikler handelsformer, som kunderne kan bruge til noget og som skaber merværdi. Kravet er jo, at det skal være let at handle hos os. Samtidig skal priserne være skarpe og logistikken effektiv, fremhæver Christian Agger og tilføjer, at selve processen med at skabe en effektiv e-handelsplatform handler om brugerinvolvering og dygtige samarbejdspartnere. Til sin digitale transformation har Saint-Gobain Distribution Denmark brugt Adobes digitale marketingværktøjer, bl.a. Adobe Target og Adobe Analytics Premium.

”Når man vil give kunderne en e-handelsplatform er det helt afgørende, at platformen fungerer fra den første dag. Gør den ikke det, spilder man kundernes tid og de vender ikke tilbage. Så enkelt er det. Det er også afgørende, at man fortsætter dialogen med kunderne i forbindelse med videreudvikling og forbedring. Også her gælder det, at man skal have en dynamisk IT-samarbejdspartner”, understreger Christian Agger.

På flere kanaler

Selvom udviklingen klart viser, at flere og flere af Brdr. Dahls kunder vælger de digitale handelsformer, så er der også øget fokus på at effektivisere de fysiske butikker. Både når det gælder kundeoplevelser og når det gælder effektivitet. I Danmark har Saint-Gobain Distribution Denmark et centralt lager i Randers, seks volumenlagre og 52 butikker

”Det er jo f.eks. de fysiske butikker og lagrene der gør det muligt at tilbyde kunder at bestille og få leveret varer overalt i Danmark inden for 1-3 timer”, fremhæver Chr. Agger.

”Selvom en webshop eller en app gør det nemt at bestille en vare, så er det i sidste ende den fysiske logistik der er afgørende, for om varen når frem, så handlen kan skabe den ventede effektivitetsgevinst”, understreger Christian Agger.

Han forklarer, at Saint-Gobain Distribution Denmark arbejder målrettet med det såkaldte omni-channel koncept som betyder, at man møder kunderne med varer og rådgivning o.a. på flere platforme - i de fysiske butikker, i webshoppen og via apps.

Afsmittende effekt

”Det er spændende at følge udviklingen og se den positive afsmittende effekt som omni-channel konceptet giver. F.eks. har webshoppens muligheder for at gøre kunden opmærksom på, at hvis han køber et bestemt produkt, så får han måske også brug for nogle bestemte skruer, smittet af på personalet i de fysiske butikker. Det betyder, alt andet lige, at kunderne får en bedre oplevelse og får de rigtige varer med hjem første gang”, påpeger Christian Agger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096