23948sdkhjf

Sekscifret straf for underbetaling på Bornholm

Huldahl Entreprise skal bøde med 300.000 i voldgiftssag om udenlandsk lavtlønsarbejde.
Firmaet Huldahl Entreprise, som er hjemhørende i Haderup ved Holstebro, straffes nu for underbetalt arbejdskraft ved større staldbyggerier på Bornholm, skriver den lokale netavis Bornholm.nu.

Ved en voldgift er firmaet blevet pålagt at betale 300.000 kr. i bod til fagforbundet 3F. Huldahl var underentreprenør for firmaet Gråkjær Staldbyg ved staldbyggerierne, og i perioden fra 17. november til 18. december 2014 foreligger der lønsedler, der viser, at udenlandske medarbejdere blev aflønnet ringere end dansk overenskomst foreskriver.

3F Bornholm mente, at der samlet var betalt en million kroner for lidt, men så højt et krav kunne fagforbundet ikke overbevise Voldgiftsretten om, skriver Bornholm.nu.

Alligevel er fagforbundet tilfreds med at have vundet sagen, hvor ingen af de involverede medarbejdere ville vidne mod firmaet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08