23948sdkhjf

Dansk murerlærling er i eventyrland

Fra Nordjylland til New Zealand - en murerlærling er lige nu i praktik 18.000 km væk fra Danmark
New Zealand er kendt for sin eventyrlige og storslåede natur, der har lagt kulisser til filmtrilogien om Ringenes Herre.

Men for entreprenørfirmet Jortons murerlærling, Alex Boje Pedersen, er oplevelsen mere jordnær.

Han har udskiftet Nørhalne i Nordjylland med en praktikplads hos et dansk- ejet murerfirma i byen Christchurch i New Zealand.

Her har høje kvalitetskrav til håndværket, anderledes værktøjer og store oplevelser i fritiden i fem måneder været dagligdagen for den 19-årige murerlærling.

”Jeg fik at vide på Teknisk Skole i Aalborg, at jeg kunne komme i praktik i udlandet, og New Zealand lød spændende. Jeg skrev en ansøgning til mester dernede og fik samtidig grønt lys fra Jorton”, fortæller Alex Boje Pedersen.

Langt væk

Og selv om han er 18.000 km væk fra Danmark og byggekulturen er en anden, er der masser at lære, fortæller Alex Boje Pedersen:

”Jeg har været med til at mure piller og lave puds på et hus til næsten ni mio. kroner, men lige nu murer jeg på et parcelhus i en forstad til Christchurch. Kravene til kvaliteten af det, vi laver, er meget høj. Vi bruger værktøj, der er lidt anderledes end derhjemme. De gør også tingene på en anden måde, og der er skrappe arbejdsmiljøkrav, vi skal overholde”.

Henrik Wisborg, formand i Jorton i Aalborg, er ikke i tvivl om, at et sådant udlandsophold er en god måde at repræsentere både sig selv, sit fag og Danmark på.

”Vi var ikke i tvivl om, at han skulle have lov til at få den oplevelse, da han søgte om at komme afsted”, siger Henrik Wisborg, der blandt andet peger på, at Alex Boje Pedersen opnåede en andenplads ved Regionsmesterskaberne i DM i Skills for lærlinge.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128