23948sdkhjf

Effektiv 36 V akku-buskrydder

Støjsvag akku-buskrydder med professionel kapacitet fra Bosch
Bosch er i fuld gang med at erobre markedsandele i den grønne sektor med nye, professionelle akku-parkmaskiner.

Det skriver Mester Tidende.

Det gælder bl.a. to nye 36V 6 Ah buskryddere; GFR 42 Professional med trådhoved til lettere og medium vegetation samt GFR 25 Professional med metalblad til halvgrov og grov vegetation.

Den kraftige EC-motor i maskinhovedet giver sammen med et stort udbud af tilbehør et kvalitetsværktøj til allround-brug for professionelle.
Buskrydderne er vandtætte og støjsvage og er derfor et miljøvenligt alternativ til de benzindrevne buskryddere.

Støjsvag og lugtfri
Mester Tidende har testet GRF 25 og test-folkene er godt tilfredse med både ydeevne og ergonomi.

- Det betyder rigtig meget, at man kan få justeret sele og maskine, så kroppen belastes mindst muligt, understreger Mester Tidendes test-ryddere.

De lægger ikke skjul på, at det især er det lave lydniveau (79 dB) og fraværet af udstødningsgasser fra en benzinmotor, der kan få dem til at vælge en akku-model.
- Om vi skal have benzin med eller batterier og oplader med er sådan set ikke afgørende. Man kan sige. At vi jo under alle omstændigheder har benzin med til andre parkmaskiner. Så egentlig er det vel sådan, at vi fremover også skal vænne os til at have batterier og ladere med.
Det er også i orden. Vi kan godt se de miljømæssige fordele, forklarer test- rydderne.

Hurtig opladning
Også når det gælder ydeevne er test-rydderne positive.

- Den leverer et godt stykke arbejde. Den er let at betjene og vibrationsniveauet er minimalt og kniven og motorydelsen er der ikke noget at udsætte på, mener Mester Tidendes test-ryddere, der sætter maskinen på flere forskellige opgaver med en klinge beregnet til græs og tyndere kraft. Buskrydderne kan naturligvis monteres med alt fra slåtråd til klinger, der skærer sig gennem tæt krat, buske og tynder træer.

Buskrydderen er 197 cm. lang uden skæreværktøj. Den vejer 6,5 kg uden batteri og det tager omkring en halv time at lade 36 V 6 Ah batteriet op til 80 pct., mens det tager ca. 42 minutter at lade det op til maks.

MesterTest/buskrydder
Mester Tidende har testet Bosch GRF 25 Professional 36 v 6 Ah (serien omfatter også GRF 42)
Test-rydderne mener:
• god balance
• god ydevene
• meget støjsvag
• miljøvenlig
• let klingeskift
• godt overblik
Pris (vejl.): Alt efter model fra 4.899 kr. ekskl. moms og uden batteri og lader

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11