Entreprenør: Ingen vil frivilligt dø
Det vil vare flere år, før den private del af byggeriet for alvor er oppe at køre igen, lyder forudsigelsen fra Dansk Boligbygs direktør.
Af Stefan Buur Hansen
Indtjeningen er stigende hos landets mellemstore entreprenører, som til sammen landende det største overskud siden 2009 i det seneste regnskabsår. Sådan lød den bærende konklusion i den brancheanalyse, Licitationen – Byggeriets Dagblad offentliggjorde i juni.Men med til historien hører også, at opsvinget kommer på en forholdsvis billig baggrund efter en række magre år, samt at den gennemsnitlige overskudsgrad for branchen stadig blot er på godt 3 procent.
Læs også: Karteller, møgsager og frasalg pletter regnskaberne
Og det kommer næppe til at ændre sig nævneværdigt i de kommende år, mener en af segmentets største aktører.
- Det er stort set kun i København-området, i Østjylland og så omkring Aalborg, at der for alvor sker noget. Mængden af påbegyndte boligkvadratmeter er stærkt faldende, og industrisegmentet er næsten ikke eksisterende. Så som jeg ser det, vil konkurrencen kun blive hårdere, siger Ole Rasmussen (billedet), der er administrerende direktør i Dansk Boligbyg.
Ingen vil frivilligt dø
Horsens-virksomheden omsatte i det seneste regnskab for 726 mio. kr., og Dansk Boligbyg er dermed rykket op blandt de absolut største entreprenørvirksomheder i Danmark. Men med en overskudsgrad på 2,2 procent har også Dansk Boligbyg svært ved at tjene penge, og sådan vil det formentlig være for de fleste aktører i branchen nogle år endnu.
- Der er ikke nogen, der frivilligt lægger sig til at dø. Alle hænger på med det sidste af neglene, så resultatet vil være, at flere virksomheder også om 2-3 år vil halte af sted, vurderer Ole Rasmussen.
Læs også: 2014 blev et rekordår for entreprenørerne
Han glæder sig dog over, at de private bygherrer nu igen har lettere ved at finde finansiering til deres projekter. Det har blandt andet betydet, at Dansk Boligbyg nu har 3-4 kontrakter med private udviklere efter flere år uden en eneste af slagsen.
- Før krisen hentede vi 90-95 procent af omsætningen hos de private developere. Det stoppede på en eftermiddag, hvor krisen trådte ind, og så gik der et halvt år, uden at vi fik nogen kontrakter. Herefter begyndte de offentlige og halvoffentlige udbud at komme, og dem har vi så levet af i hele kriseperioden, fortæller Ole Rasmussen, som frygter, at stigende adgang til finansiering for de eksisterende private projektudviklere ikke kan trække væksten alene:
- Mange af de projektudviklere, som fandtes før krisen, eksisterer ikke længere. Selvfølgelig skal de overlevende nok komme oven på igen, men der skal også nogle nye til, hvis der for alvor skal komme gang i det hele igen.
