23948sdkhjf

Øens VVS får Amager-opgave for 11 millioner

Den største opgave nogensinde for Kastrup-virksomheden strækker sig over to år.
Kastrup-virksomheden Øens VVS Teknik har vundet vvs-entreprisen på totalrenoveringen af boligforeningen AAB’s afdeling 111, Parkskellet, som ligger i Sundbyvester på Amager.

Med 11 mio. kroner i et projekt, der strækker sig over to år, er det Øens største opgave nogensinde.

20 boligblokke og 219 lejligheder bliver renoveret og moderniseret. JJW Arkitekter har som AAB’s totalrådgiver udformet helhedsplanen for renoveringen i samarbejde med Lemming & Eriksson.

Totalrenoveringen betyder også, at al sanitet og alle VVS-installationer udskiftes i lejlighederne. Denne omfattende opgave udføres af Øens VVS Teknik, som er hjemhørende i Kastrup. Arbejdet udføres i underentreprise for Skou Gruppen, som ifølge Lars Nielsen vil komme til at opleve det som en fordel at have entreret med en lokal vvs-leverandør.

- Udover vores faglighed er det vores styrke, at vi er en lokal virksomhed til at udføre så stor en underentreprise. Vi har et godt lokalt netværk og kan hurtigt mande op, hvis vi får brug for det for at følge tidsplanen, siger Lars Nielsen, direktør i Øens VVS Teknik.

Renoveringer af vvs-installationer i ældre ejendomme betegner Øens VVS Teknik som en af virksomhedens specialer. Virksomheden har udført flere lignende sager på Amager og i Københavnsområdet.

Arbejdet i Parkskellet går i gang med det samme, og de første lejligheder kan udlejes omkring årsskiftet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091