23948sdkhjf

Jysk byggefirma i vækst

På seks år er det midtjyske byggefirma JFP gået fra 10 medarbejdere til 65
Den midtjyske hoved – og totalentreprenørvirksomhed JFP A/S, der har hovedkontor i Herning og afdeling i København, er siden 2008 gået fra at være en lokal spiller med 10 medarbejdere på byggestyringskontoret til nu at være en national virksomhed med 65 ansatte. Omsætningen er i samme tidsrum vokset med 700 procent, fremhæver Jesper Friis Kühlwein Poulsen, adm. direktør og anden generation i det familieejede selskab i en pressemeddelelse.

”Det er klart at med sådan en udvikling, er det helt afgørende, at vi har vores organisation på plads. Både administrativt og operationelt. Derfor søger vi næsten konstant nye kompetente medarbejdere, blandt andet projektchefer og projektledere. Og samtidig har vi både i Jylland og på Sjælland styrket ledelsen”, siger han.

Sjællands-afdelingen åbnede i 2013 og har i dag 12 ansat på byggestyringskontoret. Her er man blandt andet er i gang med boliger i Valby og på Frederiksberg og er tæt på flere ordrer, påpeger Jesper Friis Kühlwein Poulsen over for Licitationen – Byggeriets Dagblad.

”Vi forventer en tre-fire ekstra sager på Sjælland efter sommerferien”, siger han uden at ville komme nærmere ind på, hvilke projekter der er tale om.

Vil være nummer ét

Ud over fortsat vækst har JFP et mål om at blive byggeriets bedste arbejdsplads. Derfor er der blandt andet fokus på medarbejdernes indflydelsesmuligheder og sociale arrangementer.

”Vi vil gerne være en virksomhed, som folk i høj grad søger til og vil være en del af”, siger Jesper Friis Kühlwein Poulsen og understreger, at fokus også er på at holde fast i virksomhedens værdier om ærlighed og ansvarlighed, da det er vigtige aspekter i forhold til at sikre væksten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094