Byggesjusk under taget koster dyrt
Dårligt udførte nye taglejligheder koster boligejere en formue. Rådgiverne, som efterfølgende stod for udbedringer, er rystede over det elendige stykke arbejde
2
Billeder
Et eksempel på byggesjusk. Her skulle der have været en effektiv dampspærre. (Foto: Gaihede)
Flere ejerforeninger og ejendomsejere har lært det på den hårde måde. De har fået bygget taglejligheder, der er så sjuskede udført, at det efterfølgende har gjort ondt både på bygningen, økonomien og livskvaliteten for beboere og bestyrelse.
Og går det helt galt, skal der enten bygges helt nyt tag eller ændres i konstruktionen for at redde ejendommen efter byggesjusk på toppen.
Fejl på alle punkter
Aktuelt har rådgivningsvirksomheden Gaihede, ingeniører og arkitekter en renoveringssag i ejerforeningen, EF Molbechsvej 11-15 i Valby, som efter flere år med træk og fugtskader har opdaget byggesjusk i forbindelse med tidligere etablering af taglejligheder.
På næsten samtlige punkter på byggetjeklisten er der fejlet: ikke fungerende dampspærre, forkert isolering, ikke korrekt udført brandsikring, forkert ventilering og afvanding af undertag.
Tilbage sidder en rystet bestyrelse og tager sig til hovedet over dårligt udført byggeri, men der ingen penge at hente hos investoren, da firmaet ikke eksisterer mere, og sagen ender i et tomt anpartsselskab, fortæller ejerforeningen.
Dyrekøbte erfaringer
I 2011 købte bestyrelsesmedlem Børge Mundbjerg en lejlighed til sin datter. Det var før skaden på de udførte taglejligheder blev opdaget
”Ejerforeningen fik tag, vinduer og 3-400.000 kroner fra det firma, der byggede kvistlejlighederne, men det har været en rigtigt dårlig forretning og har medført store bekymringer. At rette op på det sjusk, der er udført, kan nemt komme til at koste mellem 50. og 60.000 kroner for hver af de 33 lejligheder”, siger han.
Børge Mundbjerg regner med, at udbedringen af ejendommen, der er bygget under 1. Verdenskrig, skal ske til efteråret.
”De akutte skader er ikke store, men vi kan ikke leve med det længe. Dampspærren er kaotisk anlagt og der er manglende ventilation andre steder”, siger han til ArkByg.
Han tilføjer, at hvis der er noget, man bør lære af historien, er det, at man ikke skal lade den, der skal tjene på ombygningen, stå for kontrol af byggeriet.
Kun fint på papiret
Bygningsingeniør i Gaihede, Michael Høyer, kalder det byggesjusk af grov karakter.
”Det er ikke i orden. På papiret ser projektet fint ud. Håndværksmæssigt er det bare ikke udført, som det er beskrevet og tegnet, og det har medført forkert udførelse i forhold til fugt og stabilitet. I årevis har det betydet unødvendige gener for beboerne i forhold til træk og kuldebroer. Og bare at føre det op til gældende byggekrav er en større udgift for ejerne”, siger Michael Høyer fra Gaihede.
Derfor råber han vagt i gevær:
”Det er desværre ikke den eneste sag, vi har, når en investor går ind. Derfor bør man som bestyrelse være påpasselig, så man ikke kommer i ”bad standing” overfor sine medbeboere, hvis man tror man har kendskab byggeri og det modsatte senere viser sig. Om det er os eller andre, man tager med på råd, er ligegyldigt, men når opgaven bliver kompleks, bør man tage et uvildigt firma med, som kan se det med de rigtige faglige briller - og som ikke er et anpartsselskab stiftet til lejligheden”, siger han til ArkByg.
Lært en lektie
Bestyrelsesmedlem Børge Mundbjerg har - belært af de bitre erfaringer - et budskab til alle andre ejerforeninger, der pønser på tilbygninger og forbedringer:
”Ejerforeninger bør have en uvildig rådgiver tilknyttet i den slags tilfælde. Man skal huske, at hvis der kommer en part udefra og tilbyder sig og eksempelvis vil bygge taglejligheder, så skal man holde vedkommende helt afsondret. Det er ikke en samarbejdspartner, men en der vil tjene penge på dig”, siger Børge Mundbjerg.
