Teknikentreprenørerne trimmer sig til millionvækst
Omsætningen er næsten den samme, mens bundlinjen er fordoblet hos de seks toneangivende teknikentreprenører
4
Billeder
Kun tre af de seks teknikentreprenører i brancheanalysen oplevede fremgang i omsætningen fra 2013 til 2014. Bemærk desuden, at kun to af fem aktører omsatte for et højere beløb i det seneste regnskabsår, end de gjorde det i 2008.
Bag tallene gemmer sig historien om en branche, som har brugt de sidste par år på at konsolidere sig og få orden i eget hus. Nu skal frugten af det forberedende arbejde efterhånden til at høstes.
Og de topchefer, som Building Supply og Licitationen – Byggeriets Dagblad har snakket med, er alle enige om, at potentialet endnu langt fra er indfriet til fulde.
”Jeg ser stadig, at tingene bevæger sig stille og roligt i den rigtige retning. Jeg tror, at vi snart vil mærke en større investeringslyst og vilje blandt de private bygherrer. Men som teknikentreprenører ligger vi lidt senere i værdikæden end arkitekter og andre. Vi mærkede derfor først finanskrisen trekvart år senere end resten af branchen, og det samme vil ske med et opsving”, siger Allan Jørgensen, der er adm. direktør for Kemp & Lauritzen.
Samme holdning har Peter Kaas Hammer, der adm. direktør i Lindpro.
”Det er mit håb, at den optimisme, vi kan se i dansk økonomi nu, vil sætte skub i de ting, som virksomhederne over de seneste år har sat på hold. Det drejer sig om energioptimering, bygningsvedligehold og så videre. Man skal huske på, at selv om der sættes mange byggerier af en vis størrelse i gang nu, så går der et halvt års tid, før vi som teknikentreprenører kommer ind og bliver en del af det”, siger han.
Målet er sat endnu højere
Det er indlysende, at teknikentreprenørerne er afhængige af, at der generelt kommer skub i byggeriet. Men det vil samtidig være en undervurdering af branchen at tro, de sidste tre års konstante fremgang på bundlinjen er tilkommet virksomhederne, mens de passivt har siddet med armene over kors og ventet på bedre tider.
Lindpro-chef Peter Kaas Hammer peger på, at overskudsgraden for det seneste regnskabsår på 3,4 procent er den højeste siden 2008 – men at virksomheden ikke dermed har ramt et usynligt loft.
”Vi kan godt tillade os at sætte målet endnu højere. Hvis vi kan blive ved med at udvikle forretningen på samme måde som det sidste halvandet år, så kan vi sagtens realisere bedre indtjeningsmarginer. Det kommer bare ikke til at ske, fordi markedet ændrer sig, men fordi vi selv bliver bedre”, lyder hans analyse.
Caverion lover forbedring
Netop opgaven med at holde orden i eget hus står også øverst på listen hos Peter Rafn, der er topchef i Caverion.
Her gav 2014-regnskabet et larmende minus på 35 mio. kroner før skat, som især tilskrives to entrepriser fra 2008 og 2010, der nu endeligt er skrevet ud af regnskabsbøgerne.
Peter Rafn bedyrer, at Caverions skabe ikke indeholder flere skeletter og ser derfor optimistisk på at kunne fremvise et anderledes positivt regnskab allerede for 2015.
”Vi skal præstere et regnskab for 2015, der viser, at vi tjener penge på vores drift. Og jeg kan ikke se flere one time-sager, der skulle gå ind og ødelægge det. Så ud fra hvad jeg kan se, skal vi nok leve op til forventningerne i år”, siger Peter Rafn.
Flere af topcheferne mener dog, at virksomhederne spilder millioner på udbud
