23948sdkhjf

BMS overtager JJ Kraner

Pr. 1. juni overgår samtlige aktiviteter i JJ Kraner til BMS.
Hvidovre-virksomhedens seks medarbejdere følger med over i det nye regi, herunder også virksomhedens hidtidige ejer Joald Grüning.

- Der kommer ikke til at ske væsentlige ændringer, men med BMS i ryggen bliver vi stærkere og langt mere fleksible, siger Joald Grüning.

Joald Grüning fortsætter i en stilling som supervisor for BMS' kranafdeling i København. Her kommer han til at stå for planlægningen og udførslen af kranopgaver og yde supervision til kollegaer.

Sønnen Kasper Grüning bliver tilknyttet BMS' ingeniørafdeling, hvor han kommer til at assistere hele koncernen med tekniske beregninger, dokumentation samt udtænke løsninger på komplekse løfte- og bakseopgaver.

JJ Kraner er ligesom BMS specialiseret i at planlægge og udføre løfteopgaver samt særtransporter. Med i købet følger 6 kraner.

- Det er vores forventning, at sammenlægningen vil bygge på de bedste kompetencer fra begge virksomheder, og at vi med en endnu større kranflåde vil kunne tilbyde bedre og hurtigere løsninger til glæde for vores kunder, skriver parterne i en fælles pressemeddelelse.







Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.155