23948sdkhjf

Kunderne svarer hurtigere på Linkedin end på mail

Det karriereorienterede sociale medie Linkedin kan være vejen frem, hvis kunderne ikke svarer på mail
Sociale medier som Facebook og Linkedin er salgskanaler, som flere håndværkere begynder at få øjnene op for. Men der er nogle grænser, der skal overskrides, før de kommer i gang.

- De fleste af os kan slet ikke få os selv til at skrive noget sådan nogle steder. Vi sidder og venter på, at telefonen ringer, og så går vi ud og gør, som vi altid har gjort, siger direktør og håndværkstaksator i snedker- og tømrerfirmaet Gorm Larsen & Søn, Christian Oversø til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Men tiderne er ikke til at sidde og vente på ordrerne. Derfor har han oprettet en Linkedinprofil både for sig selv og virksomheden, og det har givet opgaver at sende beskeder ud til både eksisterende og nye kunder.

- Det er sjovt nok, for de siger altså ja til at connecte, og de svarer tilbage. Og det er de hurtigere til, end de er til at besvare mails, siger han.

Christian Oversø bruger tid på at finde en fælles relation og sender så en privat besked. Hvis det er en person, han allerede har arbejdet sammen med, refererer han til deres tidligere opgave sammen. Er det en potentiel samarbejdspartner, beskriver han nogle fokusområder, de har til fælles, og spørger, om han må præsentere sin virksomhed til et møde.

- Det er der altså flere, der hopper på, siger han.

Bruger du også Facebook?

- Nej, det gør jeg ikke. Det er for meget. Hverken firma eller privat.

Vi håndværkere er sgu ikke så gode til digital kommunikation, griner han.

Erhvervscoach Jesper Dalhus opfordrer virksomhederne til at dele billeder og film af deres projekter på både Linkedin og Facebook.

- Håndværkere har den fordel, at de kan tage et billede af det, de arbejder med, så man kan se processen undervejs, og på den måde kan de komme i dialog med kunder og kommende kunder, siger han.

Derudover kan virksomhederne skabe nogle synlige referencer ved at få tidligere kunder til at udtale sig om en udført opgave og samarbejdet på de sociale medier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11