23948sdkhjf

Tonnys VVS renoverer 504 almene boliger

165 af lejlighederne skal totalrenoveres.
Møldrup-virksomheden har vundet VVS-entreprisen på den store renovering af Houlkærvænget i Viborg. Projektet består af renovering af 504 lejligheder, hvor 165 skal totalrenoveres.

- Vi er rigtig glade for at vinde projektet. Det langtidssikrer os, fordi det strækker sig over tre år, siger direktør Tonny Sørensen.

De 165 lejligheder, der bliver totalrenoveret, udføres som tilgængelighedslejligheder, mens resten af lejlighederne bliver delvist renoveret. Derudover skal der også opføres et nyt aktivitetshus og renoveres ledninger i terrænet ved Houlkærvænget.

Fordoblet medarbejderantallet
Tonnys VVS er inde i en rivende udvikling. I løbet af de seneste to år har virksomheden fordoblet antallet af ansatte, hvilket betyder, at der nu næsten er 20 medarbejdere i firmaet.

- Med den vækst, som vi oplever i øjeblikket, så tror jeg, at vi vil være flere ansatte ved årets udgang. I takt med at vi selv kan regne tilbud ud, så får vi større ordrer, fortæller direktøren, der har været selvstændig i 27 år.

I øjeblikket udfører Tonnys VVS også renovering af 248 lejligheder på Blåkildevej i Aalborg og 48 tilgængelighedslejligheder på Søndervangen i Aalborg.

Casa A/S har totalentrepriseopgaven på hele projektet, mens bygherre er Boligselskabet Viborg. Opgaven har en værdi på 213,5 millioner kroner. Arkitektfirmaet Arkitema og Ingeniørfirmaet Orbicon er også med.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.196