23948sdkhjf

Minnesota-folk i Carlsberg Byen

Amerikansk delegation har hentet inspiration i Carlsberg Byen til ny bydel på Fords gamle fabriksgrund i Saint Paul, Minnesota
En amerikansk delegation fra Saint Paul i Minnesota har gæstet Carlsberg Byen. Formålet var at hente inspiration fra Københavns nye bydel til udviklingen af en 50 hektar tidligere Ford-fabriksgrund i Minnesota. Amerikanerne har til hensigt at omdanne den tidligere fabriksgrund til en levende bydel, som tilgodeser bæredygtige løsninger og indeholder både arbejdspladser og boliger.

På Fords gamle fabriksgrund i Saint Paul, Minnesota i USA skal der snart vokse en helt ny bydel op – en levende, mangfoldig bydel med bolig, kontorer og butikker, der tager fremtidens miljørigtige teknologier i brug, og hvor cykler og fodgængere har god plads og infrastrukturen generelt har optimale rammer.

Det er visioner for byudvikling, som i høj grad også kendetegner Københavns nye bydel Carlsberg Byen. Og det er også en af grundene til, at en delegation af 20 byudviklere fra staten Minnesota fornylig lagde vejen forbi Carlsberg Byen i København.

Udviklingen af den 50 hektar tidligere fabriksgrund "Ford Site" er stadig på tegnebrættet, og derfor er delegationen rejst til København for at lære mere om, hvordan man skaber en ny bydel, der prioriterer bæredygtige løsninger og både integrerer erhverv og boliger i området.

- Man kan trække en del paralleller mellem de to projekter – begge ønsker at skabe en levende bydel på en historisk industrigrund med bæredygtighed for øje. Carlsberg Byen er nogle år længere i udviklingen, og derfor kan delegationen forhåbentlig trække på nogle af vores erfaringer. Desuden er vi meget stolte over, at vores tanker og visioner er nået hele vejen til USA, og det vækker selvfølgelig vores nysgerrighed at høre deres perspektiver på vores projekt, siger adm. direktør i Carlsberg Byen P/S, Jens Nyhus.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125