23948sdkhjf

Skarpe værktøjer til bedre likviditet

Konference med konkret bud på, hvordan likviditeten sikres, så krisen kradser mindst muligt
Danske Byggematerialer, som er et branchefællesskab under Dansk Byggeri, ønsker at give sine medlemmer gode råd, værktøjer og indspark til, hvordan virksomhedens kapital vedligeholdes og optimeres trods krisetider.

Derfor er programmet for endags-konferencen Kapital Konferencden 8. marts spækket med indlæg med relevante emner, præsenteret af byggeriets typiske samarbejdspartnere. Med 13 skarpe indlæg af en halv times varighed er der lagt op til en intens men særdeles udbytterig dag, hedder det i oplægget til konferencen.

- Vi har sammensat et program, der er rigtig spændende. Her kan byggeriets virksomheder mødes med ligesindede og få brugbare informationer og værktøjer til at sikre virksomhedens kapital og få den til at vokse, siger branchedirektør i Danske Byggematerialer, Per Thomas Dahl.

Han vil på konferencen bl.a. tale om vigtigheden af at have en økonomisk beredskabsplan i virksomheden, ligesom kreditforsikring af salg på kredit også er på dagsorden.

Hvordan bankerne bedst kan hjælpe din virksomhed – og hvad du og din virksomhed skal tage højde for – fortæller erhvervsdirektør Mogens Høj fra Bank Nordik om.

Firmaet WPA Mobile repræsenteres af stifter Jens Davidsen, der har specialiseret sig i at lave mobile løsninger, som kan lette den administrative arbejdsbyrde for håndværkeren. Jens Davidsen vil holde oplæg om, hvordan udekørende håndværkere kan fakturere kunderne direkte fra varevognen.

Alt sammen kan der høres nærmere om på Kapital Konference den 8. marts på Hotel Østergård i Herning. Prisen for arrangementet er 595 kr. og programmet starter kl. 9.00 og slutter kl. 17.00.

tøtte

Læs mere om konferencen her
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057