23948sdkhjf

Billigere boligbyggeri med byggeklodser

AKB København og Københavns Kommune opfører almene familieboliger og plejeboliger på Sundbygård og Sundbyvang i henhold til AlmenBolig+ konceptet
E. Pihl & Søn A.S. har sammen med tegnestuen Vandkunsten, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S og Sloth Møller A/S vundet rammeaftale for projektering og opførelse af 113 almene familieboliger og 121 almene plejeboliger på Sundbygård og Sundbyvang på Amager i København.

Boligerne opføres for AKB København i samarbejde med Københavns Kommune.

Arkitekttegnede boliger til lavpris

De almene familieboliger opføres for AKB København i overensstemmelse med familieboligkonceptet AlmenBolig+, hvor huslejen ligger ca. 30 pct. under normen for en almenbolig, svarende til at huslejen for en bolig på 104 kvm. er ca. 7.100 kr. pr. måned ekskl. forbrug (2011-prisniveau).

Alle boligerne er arkitekttegnede, men ved at benytte præfabrikerede, ensartede moduler er opførelsesomkostningerne meget lave. Boligerne opføres desuden som lavenergiboliger, og det kommer lejerne til gode i form af lave omkostninger til rumvarme og brugsvand.

De nye almene plejeboliger erstatter utidssvarende plejeboliger i det nuværende Sundbygård og Sundbyvang og opføres med den samme byggeteknik som de almene familieboliger. De 121 nye almene plejeboliger opføres som led i Københavns Kommunes moderniseringsplan for Sundbygård

og Sundbyvang.

Byggeklodser fra fabrik samles på grunden

Pihl-teamets løsning består af et byggesystem af rumstore træbaserede bokselementer i forskellige størrelser. Facaderne beklædes med en kombination af mørke facadeplader monteret på klink og plane plader i kombination med listebeklædning.

Modulernes vindueshuller udfyldes med vinduer, franske altaner og isolerede sidepartier, som repeteres gennem hele bebyggelsen. Modulerne bygges på Modul Concept A/S’s fabrik i Varde og samles til færdige boliger i København.

Bruttoetagearealet udgør ca. 20.500 kvm.

Det 3-etagers byggeri afsluttes med et markant tagudhæng, der giver bebyggelsen et helstøbt udtryk, og som samtidig beskytter facaden mod vejrlig.

Billigere husleje

Beboerne i de almene familieboliger skal selv stå for en del af renholdelsen og vedligeholdelsen af bebyggelsen. Det er en del af "prisen" for den lave husleje. Beboerne skal således selv slå græs, klippe hæk, feje og rydde sne m.m., og boligformen henvender sig derfor primært til familier, der gerne vil være med til at vedligeholde deres bolig og indgå i et socialt fællesskab.

Pihl opfører de almene familie- og plejeboligerne i totalentreprise. Byggeriet afleveres i flere etaper i perioden primo 2013 til foråret 2014.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066