Energikoncept som totalløsning
Green Source i Frederikshavn tilbyder en totalløsning, når det gælder energioptimering og vedvarende energiløsninger til private boliger, industrien og offentlige bygninger
Green Source hjælper kunderne med bl.a. varmepumper, solceller, solfangere og husstandsvindmøller. Virksomheden, som ligger i helt nye lokaler i Frederikshavns vestlige udkant, har specialiseret sig i komplekse løsninger, hvor flere energikilder kombineres. Det sker med fokus på både økonomi, ressourceforbrug og miljø.
- Kunden har kun én kontaktperson, når de vælger os som samarbejdspartner. Vi tilbyder hele paletten fra analyse, rådgivning og projektering til praktisk udførelse og projektstyring. Vi har egne ingeniører og beregnere og står derfor inde for den lovede effekt.
Kunden risikerer ikke at skulle slås med en VVS-mand, som giver elektrikeren skylden for en fejl eller misforståelse. Vi klarer hele projekteringen og projektstyringen og tager på den måde presset fra kunden, siger salgsdirektør Kim Stubbergaard Reese.
Skaber overblik
Han har arbejdet mange år i branchen og ved derfor, at usikkerheden er stor, når folk begynder at overveje vedvarende energiløsninger.
- Der bliver lavet mange energirapporter, men det kniber med opsamlingen af resultaterne i rapporterne. Mange ved ikke rigtigt, hvordan de skal komme videre i processen. Det virker måske uoverskueligt, og folk er i tvivl om, hvad de skal vælge. Hvad kan betale sig? Og virker det?
Denne usikkerhed fjerner Green Source hos boligejere og virksomheder. Vi sørger for at skabe et overblik, og vi leverer altid en totalløsning, hvor vi står inde for den lovede effekt. Det mener vi, er vigtigt i dag, hvor branchen har brug for professionelle aktører, kunderne kan stole på, forklarer salgsdirektøren.
Professionel prioritering af energitiltag
Green Source er kundens sikkerhed for en professionel prioritering af energitiltagene. Det betyder, at Green Source ikke nødvendigvis prioriterer sine egne produkter højest.
- Det kan f.eks.være et ældre hus fra 60'erne, hvor vi anbefaler kunden at sætte nye vinduer i. Det er ikke en opgave, som vi laver, men erfaringen viser dog, at kunderne kommer tilbage til os, når de senere er klar til snakke om energiløsninger som solceller eller jordvarme.
En styrke ved Green Source er, at virksomheden ikke er bundet op på enkelte leverandører, men arbejder sammen med en række af verdens førende producenter af bl.a. varmepumper, vindmøller og solceller. Green Source har eksempelvis valgt tyske Q.CELLS som leverandør af sine solcellesystemer. Q.CELLS anses i branchen for at være en af de absolut førende producenter af solceller og solcellemoduler. Virksomheden sætter løbende verdensrekorder i effektivitet på sine produkter.
- Vi kan til enhver tid sammensætte den løsning, der bedst muligt opfylder kundens ønsker og forventninger, lover Kim Stubbergaard Reese.
Resultaterne af Green Sources indsats med energirenovering og vedvarende energi kan måles på flere skalaer. En økonomisk skala i form af besparelser på energikontoen. En miljø- og klimamæssig skala i form af mindre ressourceforbrug og lavere udledning af CO2 og miljøbelastende stoffer.
Endelig en trivselsmæssig skala, idet energirenovering ofte medfører et forbedret indeklima.
tøtte