23948sdkhjf

SKAT intensiverer jagten på sort arbejde

SKAT får flere beføjelser både på byggepladser og i private boliger i jagten på sort arbejde
Skatteministeriet har udarbejdet et nyt lovforslag om bekæmpelse af sort arbejde. Forslaget, der vurderes af være det hidtil mest omfattende mod både sort arbejde og social dumping, er sendt i høring hos de berørte parter.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Forslaget betyder, at hvad Dansk Byggeri og 3F ikke kunne enes om i overenskomsten, vil lovgiverne nu sørge for på en række områder. Ikke mindst vil skattemyndighederne fremover få tilført langt mere vidtgående beføjelser til at gennemføre razziaer hos private boligejere, ligesom byggefirmaer skal have tydelige skilte på deres varevogne med firmanavn og/eller logo.

Dertil kommer pligt til at skilte ved byggepladser, og der skelnes ikke mellem store og små pladser, hvilket i princippet betyder, at enhver håndværker skal køre rundt med et lille skilt i sin vogn, med navn på firmaet og CVR-nummer, skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) understreger, at der er tale om "nye værktøjer", som skattemyndighederne selv har efterspurgt i kampen mod sort arbejde.

Samtidig understreger skatteministeren, at ikke mindst fagbevægelsen kæmper en hård kamp mod social dumping, og at regeringen med bevillingen på finansloven vil støtte denne kamp gennem at udvide kontrolindsatsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063