23948sdkhjf

Fagfolk kigger på tagløsninger

Foreningen Godt-Tag på besøg hos Würth Danmark A/S for at kigge på tagløsninger
Foreningen Godt-Tag, som er en landsdækkende sammenslutning af mere end 50 tømrermestre fra hele landet, var forleden inviteret til kundedag hos Würth for at se på praktiske og innovative løsninger til træ/bygbranchen. Besøget var arrangeret i samarbejde med Concept Sourcing, som netop har forhandlet en samhandelsaftale på plads mellem Würth og Godt-Tag.

Poul E. Christensen, Partner i Concept Sourcing, fortæller:

- Godt-Tags medlemmer er højt specialiseret inden for tagløsninger. Derfor har vi anbefalet dem at vælge den samarbejdspartner, der kan bidrage mest til at øge kvaliteten af de ydelser, de tilbyder deres kunder, og forbedre deres effektivitet i hverdagen. Det siger sig selv, at prisen også skal være i orden, for at et leverandørsamarbejde er attraktivt, men hvis man kigger på prisen isoleret, risikerer man at snyde sig selv for en god forretning.

Efter at have afsøgt markedet for mulige samarbejdspartnere faldt valget på Würth. Ikke mindst fordi virksomheden er stærk på løsninger, koncepter, service og logistik.

Den opfattelse fik Godt-Tags medlemmer demonstreret i praksis under besøget hos Würth, hvor virksomhedens specialister bl.a. præsenterede specialløsninger til undertag, befæstelse af flade tage og befæstelse til solceller.

Høj faglighed

Hans Åge Schmidt fra Schmidts Tømrerforretning, der har været medlem af Godt-Tag i en årrække, ser frem til at benytte sig af aftalen.

- Det har været en utrolig interessant dag, som har efterladt mange positive indtryk. Jeg er bl.a. meget imponeret over, hvor superprofessionelt lageret og logistikken i virksomheden fungerer. Der er styr på det, siger han.

Herudover fik han også en del ny viden med sig hjem inden for flere produktområder, bl.a. om bilindretning og befæstelse til solceller, ved at snakke med Würths specialister. Han ser da også frem til at kunne trække på deres fagkundskab i forbindelse med det fremtidige samarbejde.

Kundedagen var så stor en succes, at mange af Godt-Tags medlemmer efterfølgende har opfordret Concept Sourcing og Würth til at afholde endnu et fagligt arrangement. Mange af tømrermestrene forventer, at de i 2012 vil få en del opgaver, hvor de skal montere solceller, så et af hovedtemaerne bliver befæstelse til solceller.

Herudover vil en af Würths sikkerhedsspecialister også fortæller om de praktiske redskaber og it-værktøjer, som er samlet i konceptet i "Safety at Work", som Würth tilbyder sine kunder, for at gøre det lettere at overholde Arbejdstilsynets krav.

Som leverandør af både de produkter, der anvendes til at løse arbejdsopgaverne, og de værnemidler, som skal bruges imens, har Würth nemlig et optimalt afsæt for at vejlede om, hvordan det hele skal bruges i kombination.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079