23948sdkhjf

Bæredygtigt alternativ til hårdttræ

Første danske projekt med Accoya træ i stedet for tropisk hårdttræ
For første gang i Danmark udfører Københavns Kommune og C.G. Jensen et projekt i Accoya træ. Accoya anvendes til at beklæde trædækket og til håndlister på den nye, 35 meter lange stålbro, som netop nu opføres i Fælledparken i København.

- Forleden blev broen monteret på sine fundamenter, oplyser divisionschef for CG Jensens stålafdeling, Henrik Berg og fortsætter:

- Nu er vi gået i gang med at lægge brodækket og montere håndlister i Accoya. I løbet af foråret åbnes broen for publikum, siger Henrik Berg.

Accoya har de samme kvaliteter som tropisk træ og er hårdt, formstabilt og vejrbestandigt. Forskellen er, at Accoya er bæredygtigt lyst træ.

- I Københavns Kommune er vi stolte af at kunne gå foran med afprøvningen af nye bæredygtige initiativer, siger projektleder Lene Nørgård Rasmussen, Københavns Kommune, teknik- og miljøforvaltningen. Hun tilføjer:

- Accoyatræ er acetyleret fyrretræ. Det er kort forklaret nordisk fyrretræ behandlet med varm eddike og derefter tørret. I den proces fylder eddiken træets porer ud i stedet for vand. Resultatet er fuldstændigt giftfrit træ - modsat imprægneret træ – og med samme egenskaber som hårdttræ.

Arkitektonisk mener vi, at denne løsning passer rigtig godt til en bro i Fælledparken, som i sin enkle og smukke udformning er meget dansk i sit formsprog. Det lyse Accoya træ patinerer og får en grå overflade med tiden.

- Vi er meget spændte og glæder os til at se resultatet, siger Lene Nørgård Rasmussen.

Fakta om Accoya

Accoya er et handelsnavn for specialbehandlet lyst træ. De lyse træsorter vokser hurtigt og kommer fra bæredygtigt skovbrug. Træet er typisk behandlet med eddikesyreanhydrid ved 100-120 grader, kaldet acetylering.

Blandt fordelene er, at metoden ikke er giftig, og producenten garanterer en levetid år 50 år i udendørs miljø og 25 år nedgravet. Desuden får træet en naturlig grå farve, og træets egenskaber skaber nye muligheder for at anvende bæredygtigt træ i bygninger, møbler mm.

Metoden betyder, at eddikesyren binder sig til de såkaldte hydroxylgrupper i træet og blokerer for optagelse af fugt/vand i træet. Behandlingen øger træet densitet med omkring otte procent og er nu blevet lige så modstandsdygtigt over for svampeangreb som teaktræ og så dimensionsstabilt, at der i realiteten er tale om et så godt som fuldstændigt stabilt materiale.

Træets nye egenskaber betyder, at trædækket på den nye bro ikke skal overfladebehandles.

Holdet bag broen:

Totalentreprenør: CG Jensen A/S

Bygherre: Københavns Kommune

Arkitekt: MLRP Aps Arkitekter

Ingeniør: Grontmij – Carl Bro

Landskabsarkitekt: GHB landskab A/S

Entreprisesum: 4,2 mio.kr.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078