Huset i skovbrynet er billigere end ved sø eller hav
Det er væsentligt billigere at købe hus ved skoven end ved søen og havet. Samtidig er udvalget af huse større i nærheden af de danske skove. Det viser tal fra boligsiden.dk.
Besparelsen ved at vælge skovhuset er ifølge Boligsidens tal helt op til i gennemsnit 43 pct. Så meget billigere er det at vælge et hus i skovbrynet, når man sammenligner med huse ved de danske søer, som i denne sammenligning er de dyreste.
- Villaen inden for en afstand af 100 meter til skoven koster i gennemsnit 15.000 kroner per kvadratmeter, mens man skal af med over 26.000 kroner pr. kvm for et hus med søudsigt. Vil man have havudsigt er kvadratmeterprisen godt 10 pct. lavere end ved søerne, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.
Flere skovhuse til salg
Ikke alene er det billigere at købe hus ved skoven der er også en hel del mere at vælge imellem. Mens der tilsammen er knap 800 huse at vælge imellem, som ligger helt ud til sø og hav, er der lidt over 1.000 huse til salg, som ligger inde i skoven eller højest 100 meter derfra.
tøtte