23948sdkhjf

Årets håndværkere leverer kvalitet til tiden

Anmeld-haandvaerker.dk har sammen med fag-jury kåret Årets Håndværkere i 10 kategorier
Ti stolte håndværksmestre fik forleden overrakt det synlige bevis (en statuette) på, at de kan kalde sig Årets Håndværker 2012.

Det er rating-hjemmesiden Anmeld-kaandvaerker.dk der står bag kåringen sammen med en fag-jury bestående af indehaver Tanja Foged fra Mosaikhjørnet A/S, direktør Ole Draborg fra Danske Malermestre, markedschef Flemming Adolfsen fra Icopal Danmark A/S og direktør Jesper Salskov fra VELUX Danmark A/S.

Som baggrund for prisuddelingen ligger viden om mere end 15.000 danskeres indrapportering af ca. 1.500 håndværkere. Ud af disse 1.500 håndværkere er 40 blevet slutnomineret. Og endelig er der kåret vindere i 10 kategorier.

For at gøre festen og prisoverrækkelsen endnu større havde Anmeld-haandvaerker inviteret samtlige 15.000 brugere af hjemmesiden anmeld-haandvaerker.dk og alle 1.500 håndværkere til "rejsegilde" med gratis øl og pølser.

- Vi vælger at afholde denne event nu, da vi kan se at håndværkerbranchen på trods af krise og udenlandsk billig arbejdskraft har formået at slå igen og bekæmpe den kedelige trend fra 2007 hvor mere end 8 pct. af håndværkerne havde dårlige anmærkninger, men nu er nede på 4% i år. Der er bestemt noget at fejre, forklarer projektleder for Årets Håndværker, Mads Teissøe

Alle nominerede var inviteret til afterparty med middag og underholdning fredag aften i Forum

- Trenden på internettet er brugerskabt indhold og brugervurderinger, men det er første gang at dette indhold vaskes i en matematisk model udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet. Modellen er udarbejdet af professor Henrik Spliid fra DTU. Herefter udpeger juryen en vinder blandt de matematisk nominerede virksomheder, forklarer Mads Teissøe.

Årets Håndværkere 2012:

Juryens Darling 2012

Grønt Havedesign (Peter Dupont)

Juryen udtaler:

Juryen har lagt vægt på, at firmaets ejer er rigtig god til at svare personligt igen på alle anmeldelser. Juryen var fascineret over disse evner og tænkte i en overgang, at der var lidt "Rytteriet" over det – I ved: "du er sød, det er du også" osv.

Årets El-installatør 2012

Roskilde Fjordens El A/S (Flemming Jensen)

Juryen udtaler:

Årets El-installatør er rigtig god til at holde deres profil på anmeld-haandvaerker.dk opdateret og informativ. De få anmeldelser firmaet ikke får top karakteren 5.0 i, skyldes prisen. Juryen tolker dette positivt, da pris og kvalitet ofte har sammenhæng.

Årets Entreprenør 2012

Schier Håndværk Service (Dennis Schier

Juryen udtaler:

Årets Entreprenør har fået mange positive kommentarer og klap på skulderen fra kunderne i form af kundetilkendegivelser. Det er ikke kun arbejdet der roses, men også at personen bag firmaet - roses for sit behagelige, hjælpsomme og fleksible væsen.

Årets Gulvmand 2012

Agulve.DK ApS (Allan Mouritzen)

Juryen udtaler:

Årets Gulvmand har indlevelse i kundens situation og udlever ånden bag anmeld-haandvaerker.dk - helt ud til fingerspidserne. Firmaet har kæmpet sig op fra nystartet til veletableret i branchen på få år. Mange af firmaets håndværker kollegaer, kigger virksomheden over skulderen og kan lære meget af Årets Gulvmand. Antallet af smileyer kan absolut ikke undgås at blive bemærket.

Årets Maler 2012

KK Malerservice (Kenn Kegel)

Juryen udtaler:

Årets Maler har et stabilt højt niveau i en svær branche. Firmaet udviser engagement og et højt humør der smitter af på kunderne. Firmaet har kundetilfredshed som en del af konceptet bag den succesfulde forretning. En del har successen tror juryen, skyldes en gode forventningsafstemning med kunderne.

Årets Murer 2012

Murermester Michael Bruhn ApS (Michael Bruhn)

Juryen udtaler:

Årets Murer har en meget stabile leverance af gode smileyer i en kategori, der har været meget svingende. Det har været svært for juryen af kåre en vinder i murer kategorien, da faget dækker flere fag nuancer. Denne virksomhed har på blændende vis, formået at synliggøre sig med mange gode anmeldelser og kommentarer fra glade kunder.

Årets Tagdækker 2012

Jydsk Tagteknik A/S, Afd. Vest (Max Rosendahl)

Juryen udtaler:

Årets Tagdækker er aktivt involveret i konceptet anmeld-haandvaerker.dk. Starten var vanskelig på anmeld-haandvaerker.dk. Firmaet begyndte at arbejde med kundeservice og det kan ses, da resultatet i dag er slående; glade kunder giver mere og bedre forretning.

Årets Tømrer 2012

JJ Byg Service ApS (Jacob Johansen)

Juryen udtaler:

Årets Tømrer leverer en fremragende og engageret service og husker at opdatere anmeld-haandvaerker profilen med kurser og øvrige samarbejdspartnere. Juryen kan lide de mange glade kunder og den åbenhed firmaet har – idet firmaet viser sine øvrige samarbejdspartnere.

Årets Specialist 2012

Københavns Fugeteknik (Michael Eismark Schmidt)

Juryen udtaler:

Årets Specialist dækker flere mindre faggrupper. Firmaet er oftest sidste mand på pladsen og arbejdet er først godt, når det er svært at se at firmaet reelt har været der. Alligevel har virksomheden formået at opnå kundernes gunst og rigtig mange har lagt mærke til det flotte arbejde og fantastiske service.

Årets VVS’er 2012

Vesti VVS (Tristan Nielsen)

Juryen udtaler:

Årets VVS'er har vist at åbenhed og flid betaler sig - og kunderne har givet gode anmeldelser til firmaet. Juryen har lagt vægt på at firmaet har opdateret sin anmeld-haandvaerker profil og viser sine medlemsskaber, kurser og samarbejdspartnere åbent frem. De mange gode smileys taler i øvrigt deres eget sprog; her er der tale om en VVS'er med fantastiske kunderesultater.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093