Håndværkere godt tilfredse med at betalingsring skrottes
Håndværksrådet er positiv overfor en GPS-baseret teknologi med roadpricing, som ifølge eksperter vil kunne være klar i løbet af nogle år
- Ringen ville hverken have løst trængselsproblemerne, skabt bedre miljø og klima eller givet penge nok til at forbedre den kollektive trafik. Ved at skrotte betalingsringen og nedsætte en trafikkommission får regeringen nu i stedet god tid til at gennemtænke mere intelligente trafikløsninger, siger afdelingschef i Håndværksrådet, Frank Korsholm.
- Det nytter ikke at drive trafikpolitik ud fra ideologi. Det, der er brug for, er praktiske løsninger på de trængselsproblemer, som hver dag generer virksomheder og bilister på vej ind og ud af København og for den sags skyld også andre af de store danske byer, siger Frank Korsholm.
Håndværksrådet er positiv overfor en GPS-baseret teknologi med roadpricing, som ifølge eksperter vil kunne være klar i løbet af nogle år. Derudover ser Håndværksrådet på sigt også muligheder i en havnetunnel.
- Det er langsigtede løsninger. Men indtil de er klar, er der også en række andre skruer, som regeringen kan dreje på for at får trafikken til at glide lettere i myldretiden, siger Frank Korsholm.
tøtte
Hør interview med Frank Korsholm