23948sdkhjf

Grøn energi som rød tråd

Uddannelsescentret Tradium har haft besøg fra Kroatien, Italien, Bulgarien og Tyskland i forbindelse med det internationale projekt Renewable Energy-Solar Helpers
I forbindelse med det internationale projekt, Renewable Energy-Solar Helpers, har Tradium netop afviklet et 2-dages arrangement med deltagelse af skoler fra Kroatien, Italien, Bulgarien og Tyskland. Samtidig deltog fra Tradium personale fra teknisk gymnasium, el-afdelingen samt fra autoafdelingen.

De tre Tradium-afdelingen havde sammensat et spændende program, der som den "røde tråd" havde udgangspunkt i sol-vind og anden form for alternativ grøn energi.

– Htx fremviste små solcellebiler, der er blevet fremstillet i forbindelse med 8.klasses brobygning. El-afdelingen viste rundt i deres afdeling og fremviste bl.a. deres solcelle anlæg og den tidligere dansk producerede Ellert. I autoafdelingen var der rundvisning og introduktion samt foredrag af skolens grøn energi- samarbejdspartner Better Place og tillige var der prøvekørsel af den udelukkende el-drevne personvogn Renault Fluence, siger koordinator Bjarne Lauridsen, Tradium Auto.

De udenlandske gæster var meget imponerede over Tradiums struktur og fine faciliteter, og deres kameraer har mange inspirerende billeder med hjem til de respektive lande.

De tre Tradium-afdelinger skal fremadrettet fortsætte med at have deres elever til at fokusere på solcelle- og grøn energi. Senere på året er det meningen, at Tradium med lærere og elever skal på returbesøg for at fremvise flere resultater fra arbejdet med grøn energi.

Tradium er et nyt uddannelsesmæssigt kraftcenter i Randers, der blev etableret i 2010 ved en fusion mellem Handelsskolen Minerva og Randers Tekniske Skole. Tradium tilbyder undervisning for 3.500 årselever på syv adresser i Randers, Hobro samt Pederstrup og beskæftiger 540 medarbejdere. Tradium har en vision om at være en udviklende og attraktiv arbejdsplads med høj kvalitet og professionelle medarbejdere med international orientering.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063