Svag fremgang i byggeriet
TUN Øjebliksbillede observerer en svag fremgang i såvel Dansk økonomi som i byggeriet for 4. kvartal 2011
Det siger adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen TUN i en kommentar til en analyse TUN Øjebliksbillede.
- Bruttonationalproduktet (BNP) voksede 0,2 pct. i 4. kvartal og vi oplever for første gang en stigning i det private forbrug, hvilket kan tyde på at tilliden hos forbrugerne så småt er ved at vende tilbage. Det kan også ses i salget i byggemarkeder og med trælast, der oplever en svag fremgang i det indenlandske salg, sammenlignet med 2009 og 2010.
I byggebeskæftigelsen observeres også en fremgang og den har været stigende siden 3. kvartal 2010, hvor beskæftigelsen lå på 138.588. På trods af positive tendenser, kan det ikke ignoreres at byggebeskæftigelsen er på et meget lavt niveau i forhold til før krisen, fremhæver Palle Thomsen.
Hele 2011 har været kendetegnet ved et faldende antal af konkurser og antallet af
konkurser for 2011 endte på 774 konkurser. Det er 231 færre virksomheder end i 2010. I december
måned faldt antallet af konkurser fra 87 til 64. Selvom niveauet er lavere end de to forgangne år, er antallet af konkurser stadig, på et alt for højt niveau.
Langt fra målet
- Selvom det er positive tendenser vi ser, er vi langt fra målet. Der er stadig behov for nødvendige investeringer, der kan ruste os til fremtidens udfordringer. Der skal i fremtiden, især være fokus på klimavenlige og energieffektiviserende løsninger, da det kan bidrage til både økonomisk vækst i samfundet samt byggeriet, da vi i dag bruger 40 pct af vores samlede energiforbrug i bygninger, siger Palle Thomsen.
Han oplyser, at fremtidens udfordringer vil blive vendt og drejet på Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggematerialer, TUN BYG 2012, hvor mere end 300 byggematerialeleverandører står klar på deres stande, og brænder for at vise nyheder frem bl.a. inden for klima, energi og miljø, som er messens overordnede tema.
tøtte
Læs mere I TUN Øjebliksbillede