Byggeforskning som vækstdynamo
Den danske byggebranche har en enestående forudsætninger for at blive en del af Europas forskningselite
En forpligtelse, som branchen allerede er i gang med at finde løsninger på. Og her spiller forskning og innovation en meget vigtig rolle – også med henblik på at finde veje ud af den nuværende økonomiske krise, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Han peger på, at klima og energi er et oplagt forskningsområde, som rummer et meget stort potentiale. 40 pct. af al energi bruges i bygninger, og det svarer til et årligt energiforbrug på 50 mia. kr. alene i Danmark.
- Der er derfor brug for meget mere viden om, hvordan vi kan gøre investeringerne i energiforbedringer mere rentable, understreger Michael H. Nielsen.
Der skal også forskes mere i, hvordan bedre ledelse, samarbejde og inddragelse af it og teknologi kan medvirke til at skabe bedre produktivitet i branchen. Et andet vigtigt område er forskning i bedre indeklima, der vil kunne nedsætte sygefravær og øge produktiviteten. Endelig vil forskning i boligområder medvirke til at komme sociale problemer til livs, og dermed gøre udsatte områder mere velfungerende og trygge at opholde sig i.
Unikke danske forudsætninger
Michael H. Nielsen pointerer, at Danmark har stærke forskningsmiljøer inden for traditionelle byggematerialer. Og sammen med stærke kompetencer på energiområdet betyder det, at det danske byggeerhverv har enestående forudsætninger for forskningsmæssigt at være i Europas top:
- Vi har tradition for at integrere de store virksomheders forskningskompetencer med de små og mellemstore virksomheders fleksibilitet og innovationsevne i tætte samarbejder med videninstitutionerne. Det er en model, der giver unikke forudsætninger for at kunne udvikle, implementere og formidle helt nye teknologier og processer.
- Det er afgørende, at de byggerelaterede forskningsmiljøer arbejder sammen med andre forskningsmiljøer for at skabe grobund for inddragelse af helt nye teknologier – f.eks. på områder som bioteknologi, nanoteknologi, it og kemi. I Danmark har vi tradition for en sådan tværgående tilgang, og derfor har vi god mulighed for at komme til at stå endnu stærkere. Samtidig vil et styrket internationalt samarbejde være en naturlig del af de fremtidige forskningsindsatser, tilføjer Michael H. Nielsen.
Byggeri og forskning hænger sammen
I de kommende år investeres der milliardbeløb i den danske infrastruktur, og der bygges flere supersygehuse rundt om i landet. Her er det efter Michael H. Nielsens opfattelse afgørende, at investeringerne ledsages af en strategisk forsknings- og innovationsindsats:
- På den korte bane vil det sikre størst og bedst muligt resultat for pengene, og på den lange bane vil det sikre et varigt løft af bygge- og anlægsbranchen til gavn for konkurrenceevne og eksport.
Byggeriet har stor strategisk betydning for dansk og europæisk økonomi. Europa er et stort marked for danske byggeprodukter og -ekspertise, og branchen er Europas største industrielle arbejdsgiver med over 14 pct. af den totale arbejdsstyrke. Derfor er det vigtigt, at byggeriet tænkes ind i både nationale og internationale forskningsprogrammer.
Brug for målrettede forskningsprogrammer
Dansk Byggeri har i forbindelse med høringen af EU-kommissionens udspil til en forskningsstrategi frem mod 2020 blandt andet påpeget, at det er afgørende, at byggebranchens bidrag til at løse klima- og energiudfordringerne bliver en integreret del af de kommende års forskningsprogrammer.
- Vi har samtidig understreget, at det skal være lettere at søge midler fra disse programmer. På samme måde skal byggeforskning og -innovation tænkes ind i den danske forskningsstrategi. Ved at agere aktivt på såvel EU-niveau som på nationalt niveau, kan der skabes rammer for en perspektivrig udvikling - en udvikling der sætter byggeriet i rollen som vækstdynamo, slutter Michael H. Nielsen.
tøtte
