23948sdkhjf

Danfoss løb med Årets Niels

En helt ny erhvervspris, Niels Dahl-prisen, blev forleden uddelt for første gang
Gode tanker, nye initiativer og ikke mindst handling skal belønnes. Det mener Brødrene Dahl, som forleden kunne overrække Niels Dahl-prisen til Danfoss, som med Danfoss Living har skabt en ny produktserie af moderne termostater. Sammen med æren og en "rørtang"-statuette af Jens Galschiøt fulgte der en grill og en kurv med fynske lækkerier.

En helt ny erhvervspris,

Niels Dahl-prisen er en helt ny erhvervspris og bag prisen står Danmarks største VVS-grossist Brødrene Dahl. Danfoss vandt foran to andre nominerede virksomheder, Grundfos og Duravit.

- Det var et stærkt finalefelt, men juryens valg faldt i sidste ende på Danfoss Living, som i høj grad udmærker sig inden for både funktion, design og tilgangen til markedet. Der findes i dag omkring syv millioner termostater i Danmark, som alle er mere end 15 år gamle.

Danfoss sætter med deres Living-termostater en helt ny standard i markedet. Og på en sådan måde at forbrugerne let kan få øje på fordelene. En udskiftning til intelligente termostater kan give en besparelse på varmeforbruget på op til 23 procent. Det er særdeles attraktivt for forbrugere, der ønsker "nemme" energiforbedringer. Den opgave kan Danfoss Living termostaterne være med til at løse, og det ville vi gerne præmiere med vores nye pris, siger Lars Fournais, adm. direktør i Brødrene Dahl.

Salgsdirektør i Danfoss, Tony Nielsen, var på scenen og modtog prisen.

-Vi er naturligvis glade for prisen. Især fordi der er blevet lagt mærke til, at vi med Living termostaterne har formået at lancere et produkt, der inspirerer til udskiftning hos forbrugeren.

Forbrugerne vil gerne have en termostat, der selv skruer ned, når f.eks. vinduet åbnes. Eller termostarter i et helt hus, der styres fra ét samlet panel. Living er samtidigt let for installatører at installere, og med Niels Dahl-prisen i hånden håber vi nu, at interessen for Danfoss Living fortsætter siger Tony Nielsen.

Niels Dahl-prisen – eller i daglig tale "Årets Niels" - er en statuette af en rørtang, der er slået knude på. Knuden symboliserer nytænkning og innovation.

Juryen bestod af fire kunder og tre medarbejdere fra Brødrene Dahl.

Niels Dahl-prisen blev uddelt i går på Brødrene Dahls egen messe Udsyn i Odense. En messe med over 500 installatører, hele Brødrende Dahls salgsstyrke og repræsentanter fra 60 af branchens førende leverandører fra hele landet. .

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093