23948sdkhjf

Nye fødder på trægulvene

Hørning Parket overtager aktiviteterne fra Woodfloor efter konkursen midt i november
Med øjeblikkelig virkning har Hørning Parket A/S købt aktiviteterne i Woodfloor og styrker dermed sin markedsplatform markant

- Kundesegmenterne er identiske, og hvor Hørning Parket er kendt for sine massive trægulve i den allerhøjeste kvalitet, er Woodfloor markedsleder inden for et imponerende bredt sortiment i trægulve i forskellige konstruktioner og typer. Begge har projektmarkedet som det primære markedsområde, og købet af aktiviteterne i Woodfloor giver os en helt unik platform at gå i markedet med, siger Hørning Parkets adm. direktør Peter Mathiasen.

Woodfloor måtte gennem en konkurs midt i november, men med fortsættelsen af aktiviteterne i regi af Hørning Parket kan kunderne se frem til fortsat at blive betjent af Woodfloors tidligere salgschef og skandinaviske sælger. De er begge ansat i Hørning Parket og for længst i gang med markedsbearbejdningen i tæt samarbejde med den eksisterende salgsorganisation.

Hørning Parket A/S er i forvejen undervejs med at udvide sit bestående handelssortiment ud fra et strategisk ønske om at kunne servicere kundeplatformen med de produkter, som til enhver tid efterspørges.

- Med overtagelsen af Woodfloor-aktiviteterne vil vi samlet stå med markedets stærkeste sortiment af såvel massive trægulve som lamelopbyggede gulve i alle tænkelige konstruktioner, siger Peter Mathiasen, som glæder sig over, at overtagelsen betyder en voldsom acceleration af den lagte strategi og en markant vækst i 2013.

- Sideløbende med overtagelsen af Woodfloor-aktiviteterne arbejder vi på højtryk med at introducere et helt nyt koncept af trægulve rettet mod privatboligmarkedet. Et koncept vi forventer at præsentere i første kvartal 2013, oplyser en optimistisk Peter Mathiasen.

tøtte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063